Skagboer undrede sig over skib - her er forklaringen
Det amerikanske flådeskib, som vi tidligere søndag fortalte lå til kaj i Skagen, og som nogle skagboer undrede sig over, er knap så mystisk.
Der er i hvert fald kommet mange gode oplysninger på mail og Facebook-kommentarer om det omtalte skib.
For selvom det kunne se ud som om, at skibet, der hedder Joshua Humphreys, er ude i en sympatierklæring til ukrainerne, er skibets guld og blå skorsten et udtryk for, at skibet sejler under U.S.Navy Military Sealift Command.
U.S.Navy Military Sealift Command er en organisation, der styrer forsyningerne og militære transportskibe i den amerikanske flåde.
Skibet har været operativt siden 1987. Og billeder fra dengang viser, at skibet allerede da det stævnede ud, havde den omtalt hvide og blå skorsten. Altså ikke en sympatierklæring til ukrainerne.
Skibet er et forsyningsskib med brændstoftanke og tørlastrum, som kan forsyne både brændstof og tørlagre under undervejs og genopfylde til søs.