Ved du noget? Flere indbrud i ugens løb i denne kommune
Flere borgere i Frederikshavn Kommune har den seneste uges tid været udsat for indbrud. Tre steder et det sket ifølge Kanal Frederikshavn.
I Ålbæk, Østervrå og Frederikshavn er der blandt andet blevet stjålet el-værktøj, alufælge og golfkøller.
Første indbrud skete i Østervrå på Tryvej i perioden lørdag 14.00 til tirsdag 12.00, hvor døren til en maskinhal blev brudt på.
Der blev stjålet 16 dæk med 16 alufælge samt en plæneklipper.
Næste indbrud skete mellem tirsdag 23.00 og onsdag 8.00 i Abildhaven i Frederikshavn. Her blev en dør i et skur brudt op med et koben.
Tyvekosterne var her diverse el-værktøj, et el-løbehjul og golfkøller.
Det tredje og sidste indbrud var på Edderfuglevej i Ålbæk natten til torsdag 00.20, hvor en rude i en dør blev knust, og der blev her stjålet diverse el-værktøj.
Hvis du har oplysninger, der kan hjælpe med opklaring, vil Nordjyllands Politi gerne kontaktes på 114.