Vendsyssel tager vital sejr
Vendsyssel FF har for alvor manifesteret sig i den sjove ende af NordicBet Ligaen. Til eftermiddag slog det nordjyske hold Kolding IF på udebane.
Lasse Steffensen stod for kampens enlige scoring kort før pausen, hvilket var nok til at nappe en 1-0-sejr.
Forud for kampen lå de to hold klos op ad hinanden i tabellen. Vendsyssels sejr betyder, at de nu indtager fjerdepladsen i rækken med 27 point, mens Kolding er sekser med 22 point.