White Hawks er stadig dårligst - nyt stort nederlag
Selvforståelsen hos Frederikshavn White Hawks har fredag aften fået endnu et hak nedad hos efter et nederlag 1-6 til Sønderjyske i Metalligaen.
Derfor er frederikshavnerne også stadig placeret i bunden af rækken, hvor der er et point op til Rødovre på ottendepladsen, som giver slutspil for høgene.
På skudstatistikken var holdene ellers meget jævnbyrdige, og det kan tænkes, at fraværet af den normale keeper hos White Hawks, tjekken Tadeas Galansky, blev ganske afgørende.
Han er normalt en af ligaens bedste målmænd, men han kunne altså ikke hjælpe holde fredag aften.
Første periode endte 0-2 til sønderjyderne, og anden periode blev absolut ikke bedre.
Godt nok fik Robin Johansson tidligt i perioden reduceret til 1-2 efter fire minutter, men Sønderjyske scorede bare 30 sekunder senere. Og med yderligere tre mål i anden periode fra Sønderjyske, så var White Hawks bagud med 1-6.
Tredje periode blev en ligefrem en målfest, og White Hawks lignede mere et mandskab, der kapitulerede, da de sjældent kom tæt på Sønderjyskes mål. Ingen af holdene formåede at score.
Dermed blev det til et nederlag på 1-6 til Frederikshavn.
Med nederlaget er White Hawks altså fortsat sidst i Metalligaen.