Beredskab kørte til industribrand - viste sig at være noget helt andet
Ejeren af maskinstationen får en bøde for at overtræde beredskabsloven.
Nordjyllands Beredskab kørte søndag klokken 14.51 til, hvad der lignede en industribrand ved en maskinstation på lønstrupvej.
Det viste sig dog at være noget andet, da ejeren af maskinstationen istedet havde startet et bål, som gav en del røg fra sig. Det oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen.
- Nogle havde set røgen og havde anmeldt det. Da det er et brud på beredskabsloven fik manden en bøde, fortæller vagtchefen.
Det var nogle forbipasserende, som anmeldte den mulige brand.