Blokvogn påkørte jernbanebro
Torsdag formiddag påkørte en blokvogn med container på jernbanebroen på Frederikshavnsvej øst for sindal.
Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen.
- Der sker ikke nogle skade med lastbil eller personer, og vi vurderer heller ikke, der er sket skade med jernbanebroen, fortæller han.
Påkørslen resulterede dog nogle trafikale problemer, da vejen var spærret i 20 minutter, hvor bilisterne måtte finde alternative ruter.
- Så det kunne være meget værre pointerer vagtchefen.
Banedanmark vil nu også se på jernbanebroen.