Fortuna Hjørring storsejrer i pokalen
Fortuna Hjørring var store favoritter, da holdet onsdag aften gæstede Dalum/Næsby i Gjensidige Kvindepokalens ottendedelsfinaler.
Det nordjyske kvindefodbold har fået en god sæsonstart i ligaen, hvor mandskabet er ubesejret, og de flotte takter fortsatte i pokalturneringen.
Den første scoring kom tidligt, da Laura Frank efter ni minutter sendte Fortuna i front, før Lily Anna Farkas scorede de to næste mål i spilleminut 33 og 35.
3-0 ved halvleg til gæsterne.
Samme billede viste sig i anden halvleg, hvor de to hurtige scoringer fra samme spiller dog faldt i starten af anden halvleg, da Risako Watanabe scorede til 4-0 og 5-0, inden Laura Frank sluttede kampen, som hun startede.
Hun lukkede med 10 minutter tilbage af opgøret målfesten med scoringen til slutresultatet 6-0 til Fortuna Hjørring.