Nordjyllands Politi har fundet savnet kvinde
Den 73-årige demente kvinde, som Nordjyllands Politi efterlyste i går aftes, er fundet i god behold.
Det skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.
Kvinden blev efterlyst i går aftes, efter hun sidst var set forlade et plejehjem i Vendelbogade i Sindal klokken 18.
Aflysning af efterlysning af 73 årig kvinde der var gået fra Sindal. Kvinden er fundet i god behold af en borger nord øst for Sindal. Hun er bragt retur til plejehjemmet i Sindal. Tak for hjælpen. Vagtchefen Nordjyllands Politi #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) July 29, 2023
Kvinden blev fundet af en vaks borger nord øst for Sindal, og hun er bragt tilbage til plejehjemmet.
Nordjyllands Politi takker videre borgere for hjælpen med at finde kvinden.