Nu kommer ny nordjysk festival
Lønstrup, Lønstrup og mere Lønstrup.
Det er konceptet bag en ny festival, som kommer til Nordjylland, og selvfølgelig Lønstrup.
For 1,5 år siden satte en arbejdsgruppe sig ned med drømmen om at stable en festival på benen. Nu kan de åbne billetsalget til Lønstrup Festival på Hotel Kirkedal, Café Slugten og en lang række gallerier og værksteder.
Sangskriver og musiker Søren Krogh tog første skridt. Nu skal han selv optræde sammen med Blågræs. Herudover kommer Jens Fisker Trio og M.C. Hansen & Spektakel også og optræder.
Alle med tilknytning til Lønstrup.
Men udover koncerter vil der blive åbnet for værksteder og udstillinger. For det er ikke kun en musik festival, men også en kunstfestival.
Lønstrup Festival løber af stablen d. 9. og 10. maj.