Synkefri sætter rekord i nordjysk biograf
Trods sin titel er filmen 'Synkefri' - i hvert fald hos Moviehouse i Hjørring - flydt til tops.
Den har nemlig slået Anders Matthesens tegnefilm 'Ternet Ninja 2' af pladsen som den mest sælgende film i biografen.
13.300 billetter har filmen solgt i biografen, siden den fik premiere 30. november 2023. Men det er måske ikke så overraskende, at det lige præcis er i Hjørring, filmen har solgt så godt.
- Han (instruktør Christian Andersen, red.) har formået at lave en film, der har givet et stød uden lige. Det er en meget lokal film, og derfor har den gået rigtigt godt her hos os, siger Benny Bruun, der er biografdirektør, og fortsætter:
- Sådan en film vil jeg gerne have et par stykker af om året. Og det har været fantastisk at have filmen så tæt på - det har haft stor betydning.
Du kan læse hele artiklen herunder: