Bibliotek lukker om natten - mistanke om at hjemløs overnatter
Og med ordet misbrug leder det straks tankerne hen på unge, der ryger hash, hører højt musik og måske begår hærværk.
Men det er en helt anden og måske mere sørgerlig misbrug, der er tale om.
For i den seneste tid, er der en person, der har brugt biblioteket i Pandrup til at sove i.
Vi kan ikke have nogen, der ikke har et sted at sove
Helle Bak Andreasen (V)
Det fortæller Helle Bak Andreasen (V), der er formand for Jammerbugt kommunes kultur- fritids- og landdistriktsudvalg.
- Det er en lidt sørgerlig historie. Det er en udlandsk bruger, der har sovet der om natten. Vi er forsøgt at komme i kontakt med ham, men det telefonnummer, han har opgivet, virker ikke.
Der er i forbindelse med overnatningerne ikke ødelagt eller stjålet noget, og derfor falder mistanken altså på en hjemløs, der har haft brug for et sted at sove.
- Grunden til, at vi har valgt at lukke for selvbetjeningen på bibilioteket er, at han kan bruge en anden bruger til at komme ind på biblioteket i selvbetjeningstiden, fortæller udvalgsformanden.
Helle Bak Andreasen fortæller, at man prøvet at komme i kontakt med vedkommende i en gruppe, der måske kender vedkommende.
- Hvis vi finder ham, så sætter vi ind med hjælp. Der er andre muligheder end at sove på et bibliotek, og så er vi der selvfølgelig som kommune. Vi kan ikke have nogen, der ikke har et sted at sove, siger udvalgsformanden.