Læsøfærgen må muligvis aflyse afgange
Der kan være en del blæst søndag, og derfor er flere afgange for Læsøfærgen i fare for at blive aflyst.
- Margrete har desværre en defekt thruster. Det betyder, at hun ikke har de samme kræfter til havnemanøvren, som hun plejer, skriver Læsøfærgen i et opslag på Facebook.
Der bliver ikke taget endelig stilling endnu, men søndagens kaptajn vil vurdere vejrsituationen fra morgenstunden.
En eventuel aflysning vil først blive vedtaget tidligst en time før planmæssig afgang, oplyser Læsøfærgen på Facebook.