Politiet efterlyser 70-årig kvinde
Politiet har sat gang i en eftersøgning af en 70-årig dement kvinde, som har forladt sin bopæl i nat.
Opdatering: Kvinden er fundet i god behold
En 70-årig dement kvinde har i nat forladt sin bopæl på Gårdens Vej på Læsø.
Kvinden er godt gående, og det vides ikke, hvilken retning hun er gået i.
Hun har forladt sit hjem i tidsrummet mellem 22.00 og 04.00.
Den 70-årige er cirka 165-170 centimeter høj og almindelig af bygning med langt lyst/gråt hår.
Fra morgenstunden er landbetjenten gået i gang med eftersøgningen. Senere på formiddagen kommer hundepatruljer til Læsø for at hjælpe med at finde den 70-årige kvinde.
Politiet beder borgerne i området om at kigge efter kvinden i haver, garager, udhuse.
Nordjyllands Politi modtog anmeldelsen fra hjemmeplejen klokken 04.58. Hvis man har oplysninger i sagen, kan man rette henvendelse til politiet på telefonnummer 114.