Bortvist af politiet - kvinde var på rov på første klasse
Nordjyllands Politi var hele to gange i løbet af weekenden forbi Hobro Station. Her måtte de henholdsvis bortvise en kunde både lørdag og søndag.
Førstnævnte hændelse skete klokken 15.21. Her havde en 31-årig kvinde sneget sig ind på første klasse, selvom hun blot havde en almindelig billet.
Kvinden havde tilmed samvittighed til at fylde sig med chokolade og vand. Da en DSB-ansat fandt ud af, hun slet ikke havde en førsteklassesbillet, begyndte uenighederne at opstå.
Politiet blev i hvert fald kontaktet, og kvinden blev bortvist fra toget. I stedet kom hun med på næste tog, der kørte sydpå.
Søndag var det en asylansøger, der skabte polemik i toget. Den 49-årige mand var beruset og højrøstet, hvorfor personalet ønskede at få ham fjernet fra toget.
Derfor måtte politiet atter engang forbi Hobro Station. Denne gang søndag klokken 14.20. Her fik politifolkene eskorteret den berusede mand ud af toget.
Togpassageren følte sig både diskrimineret af togpersonalet og betjentene.