Politi gør status på nordjysk festival
Ambufesten i Hobro er begyndt, og det har man mærket lidt til ved lokalpolitiet i Himmerland.
For udover, at tre borgere har henvendt sig angående musikkens lydniveau, så er flere personer også allerede blevet bortvist fra festivalen.
Fire personer er nemlig blevet bortvist, da de har været for beruset, mens en enkelt mand på 23 år er blevet bortvist for at være i besiddelse af 1 gram kokain.
Hans Henrik Sørensen, der er politiassistent i Hobro fortæller desuden, at en af anmeldelserne omkring støjgenerne kom fra Hulemose vej i Rold, hvilket ligger 19 kilometer væk.