Politi søger vidner i sag om sprængt køleskab
Et køleskab blev tirsdag aften skyld i en større brand i et skur ved en pølsevogn nær sportsklubben Morsø FC's baner.
Eller rettere var det nok en flok unge drenge, der var skyld i branden. Det tyder det i hvert fald på, oplyser politikommissær hos Thisted lokalpoliti Henrik Jensen.
- Anmelderen ser en flok unge drenge kaste med fyrværkeri, højst sandsynligt kanonslag i området, siger han.
Branden opstod da et køleskab i skuret blev sprængt i luften ved hjælp af flere kanonslag.
- Køleskab sprængte i flere stykker, og der var store flammer og kraftigt brandskade på skuret, oplyser Henrik Jensen.
Læs mere her.