Cykelskifte har givet Vingegaard ondt i ryggen
Efter lørdagens etape af Vuelta a España har Jonas Vingegaard ondt i ryggen.
- Jeg havde et problem i starten og måtte skifte cykel. Jeg har lidt ondt i ryggen, da sadlen ikke var, som den skal være. Når det så er sagt, var det okay i dag, lyder det fra den vestjyske cykelrytter til TV 2 Sport.
Vingegaard ligger nummer tre i klassementet efter holdkameraterne Primož Roglic og Sepp Kuss, skriver TVMidtVest.