De mest indbringende stærekasser er i Nordjylland
Færre fartsyndere bliver blitzet på de 20 strækninger, hvor der er opsat permanente stærekasser. Ikke desto mindre kradser politiet et anseeligt millionbeløb ind hvert år.
Det viser nye tal fra Rigspolitiet, som Gjensidige har analyseret.
Intet mindre end 111.182.200 kroner har bilisterne spyttet i statskassen, fordi foden har været lidt for tung på speederen.
Og i Nordjylland er fartsynderne slemmest til at passere stærekasserne med for høj fart. Tre ud af de fire mest aktive stærekasser er nemlig nordjyske.
DE FEM STÆREKASSER MED FLEST SAGER SIDEN 2021:
1. Vildsundsvej 6,3 km. mrk., Nykøbing Mors: 17.881
2. Gaabensvej, Nykøbing F: 11.612
3. Vildsundsvej 6,7 km mrk., Nykøbing M: 7.845
4. Aalborgvej, Aabybro: 5.617
5. Bogensevej, Odense: 5.383
Kilde: Gjensidige/Rigspolitiet
Selvom mange stadigvæk buldrer forbi stærekasserne med for høj fart, så ser udviklingen i høj grad ud til at gå den rigtige vej. Læs mere om det herunder: