DMI varsler skybrud i Nordjylland - sådan rammer det
Tidligere mandag kunne TV2 Nord fortælle, at mandagen ville byde på lidt af hvert fra solskin til mulige haglbyger.
Nu udsender DMI dog en varsling for lokale skybrud oveni hatten, og ingen steder i Nordjylland går fri ifølge vejrstationen.
Varslet gælder mandag i tidsrummet fra klokken 13:25 til mandag klokken 20:00.
"Der kan lokalt falde mellem 15 og 25 milimeter regn på 30 minutter", oplyser DMI.
Samtidig skriver DMI , at skybruddet kan være ledsaget af hagl og torden.