Farligt vejrfænomen kan ramme nordjyske veje
DMI har torsdag eftermiddag udsendt en risikomelding om at 'let isslag' kan ramme Nordjylland fredag.
Meldingen er gældende fra fredag aften klokken 18 til klokken 1, natten til lørdag.
Isslag kaldes af DMI 'et af de farligste vejrfænomener, vi har' - og opstår når underafkølet regn rammer en overflade hvorefter der øjeblikkeligt dannes et lag af is. Dermed bliver veje, fortove og stier spejlglatte. Til stor fare for trafikanter på både gåben og to eller fire hjul.
DMI risiko for let isslag : https://t.co/7kpLEKVvuL pic.twitter.com/GnLG7DkdFu
— DMI (@dmidk) December 14, 2023