Fjernvarmeselskaber gav millionregning videre til forbrugerne
I en ny afgørelse slår Forsyningstilsynet fast, at fjernvarmeselskaberne ikke må pålægge deres forbrugere en ekstra regning som resultat af deres eget milliontab.
Og det er ellers netop, hvad i alt syv fjernvarmeselskaber har gjort. Heraf fire nordjyske.
Det drejer sig om Hirtshals Fjernvarme, Sdr. Herreds Kraftvarmeværker, Snedsted Varmeværk og Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk i Nordjylland.
For i perioden 2018-2021 indgik selskaberne finansielle aftaler med Dansk Kraftvarme Kapacitet.
En aftale, som ikke endte helt som planlagt. Dansk Kraftvarme Kapacitet gik konkurs, og elpriserne forblev ikke så lave, som de havde håbet. Dermed stod fjernvarmeselskaberne tilbage med et tab på et tocifret millionbeløb.
Men Fjernvarmeselskaber må ikke tjene og "samle" penge, derfor har de nu ikke nogle at give tilbage til forbrugerne.