Havareret campingvogn lukkede motorvej
Det skabte lidt kø på E45, da en uheldig overhaling tirsdag eftermiddag resulterede i, at en campingvogn kom i slinger, og endte med at blokere motorvejen.
Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Lau Larsen.
Det var mellem frakørsel 34 og 33, at en bil ville overhale campingvognen, men da bilen trak ind igen, ramte den et hjørne af campingvognen, hvorefter den kom i slinger.
Campingvognen endte med at holde på tværs af motorvejen og i forbindelse med oprydningsarbejdet måtte motorvejen spærres i en halv time, hvilket skabte lidt kø.