Hele taget i fodboldklub revet løs af vinden
Den sensationelle sommerstorm, der hærger hele Nordjylland, har taget et nyt offer.
Det er således ikke kun de ikoniske badehuse i Løkken eller de karakteristiske livreddertårne langs vestkysten, der må give fortabt - ja, selv forlystelserne i Fårup Sommerlund kører ikke i det voldsomme vejr.
Også Nibe Boldklubs klubhus er hårdt ramt.
Se flere billeder herunder.
Dan Heinig, der er stadionsinspektør, var i gang med at sortere sodavand, da chokket ramte ham.
Se interview hér:
Ret så opsigtvækkende er det hele taget, og ikke bare tagpappet, der er lettet, fortæller TV2 Nords reporter på stedet.
Som det fremgår af billederne indefra klubhuset, der er placeret på en bakketop i Nibe By, er det særdeles kraftig vind, der har haft fat i klubhuset.
- Jeg hørte et ordentligt brag og så fik jeg bare travlt med at komme ud, siger Dan Heinig til TV2 Nord.