Her bliver der varslet: Kraftig vind rammer Nordjylland
Mens store dele af Danmarks vestkyst lidt tidligere bliver ramt af den storm, der kommer ind over Danmark, bliver den nordjyske vestkyst først ramt fra klokken 22.
Det viser stormvarslet fra DMI.
Her er det som sædvanlig det Thisted, Jammerbugt, Hjørring og Frederikshavn Kommune, der er indenfor varslet, når der er en hård vestenvind.
Varslet begynder lørdag klokken 22 og slutter igen søndag klokken 05.
DMI forventer stormende kuling mellem 20-23 meter i sekunder fra sydvest med vindstød af stormstyrke, op til 25-30 meter i sekundet.
I samtlige nordjyske kommuner har der gennem lørdagen også været varslet store mængder regn med risiko for lokale skybrud og tordenbyger.
I følge varslet skulle den risiko være væk igen klokken 18.