Husk jakke, paraply og en god kikkert: Varmere vejr i sigte
Et sæt regntøj eller en paraply i tasken vil nok være en god forberedelse, hvis du skal ud at nyde sommeren i dag. For du kan nemt blive snydt af vejret i dag, hvor regnbyger kommer og går i en lind strøm.
Et par timers sammenhængende tørvejr ser ud til at blive det maksimale hul, man kan være heldig at få, hvis man vil tørskoet ud og og hjem igen. Bygerne kan blive kraftige og med tordenvejr.
Sammen med regnen fra vest kommer også en frisk vind, der kan blive op til kulingstyrke.
Det betyder også, at det bliver en kølig juli-dag, hvor temperaturerne topper på 16-17 grader.
Drømmer du om sol og varme, og skal du holde ferie i Danmark, er der håb forude. Det ser nemlig ud til at blive lunere i uge 28. Så allerede efter weekenden er der udsigt til varmere vejr.