Kort Nyt

I tre måneder er ingen nordjyske minkfarme blevet vurdret

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det oplyser Minksekretariatet til TV2 Nord.

Sekretariatet står for at værdisætte eller taksere samtlige nedlagte minkfarme.

Nu kan TV2 Nord afsløre, at der igennem de seneste tre måneder ikke er takseret en eneste minkfarm.

Seneste besigtigelse af en minkfarm var tilbage til 28. november sidste år.

Det skyldes ifølge Minksekretariatet, at der har været en periode, hvor usædvanligt mange erstatningssager befinder sig på samme stadie i sagsbehandlingen.

Hvorfor har takseringen stået stille i så lang en periode?

- Vi arbejder hele tiden på at skabe det bedst mulige flow i sagsbehandlingen. Der har dog været en periode, hvor usædvanligt mange erstatningssager har befundet sig på samme stadie i sagsbehandlingen. Det har medført, at kommissionerne i en kort periode ikke har gennemført nye besigtigelser, oplyser Tina Henriksen, der er økonomichef i Minksekretariatet.

Læs mere her.

Kraftig sort røg får beredskab til at evakuere etageejendom

Nordjyllands Beredskab er torsdag kort før middag kørt til Mejerigade i Brønderslev, hvor der er brand i en etageejendom.

Der er kraftig, sort røgudvikling fra en lejlighed, hvor meldingen lyder på, at der er ild i en emhætte.

Derfor er beredskabet i gang med at evakuere bygningen.

Beredskabet skriver på X, at man skal give plads til udrykningskøretøjerne.

Opdateres...

Tyve skaffede sig adgang til villa via orangeri

Der er givetvis en ærgerlig villaejer i Mariager.

Onsdag omkring klokken 13 smadrede ukendte gerningsmænd nemlig en rude i et organgeri på Mariagervej.

På den måde skaffede de sig adgang til huset, og stjal to PH lamper til en samlet værdi af 25.000 kroner.

Hvis man har set noget mistænkeligt i tidsrummet, kan man kontakte Nordjyllands Politi på 114.

Mand blev standset med hestetrailer - men der var et andet dyr i lasten

Det var mere end bare en færdselsforseelse, som lokalpolitiet i Thisted måtte notere en snart 90-årig mand for onsdag eftermiddag.

Det fortæller Henrik Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Manden kom kørende i sin bil med hestetrailer, da han påkørte et skilt på Sallingsundbroen. Det fik hjulet på traileren til at ryge af, men det forhinderede ikke den snart 90-årige i at køre videre - bare på fælgen.

Da poliet standsede manden, tog de også et kig i mandens hestetrailer. Her fandt de et ikke nærmere defineret antal kalve.

Derfor udviklede det sig fra 'bare' at være en færdselsforseelse til at blive en sag for Tungtvognscenter Nord.

- De skal undersøge, om der er sket en overtrædelse af godstransportbestemmelserne, siger Henrik Jensen.