Kort Nyt

Kraftigt vejr over Nordjylland - vær opmærksom på dette

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Dagen er startet vådt ud i det nordjyske.

Mandag byder fra morgenstunden på rusk og regn - og det efterårsagtige vejr vil fortsætte dagen igennem. 

Ud på eftermiddagen og henad aften kan der komme vindstyrke af stormstyrke, lyder det fra meterolog ved TV2 Vejret, Andreas Nyholm. 

- Også regnen kommer til at tage rigtig kraftigt til op ad eftermiddagen, og der kan være perioder med intens regn.

TV 2 Vejret opgraderer varsel: Vindstød af orkanstyrke

De nyeste prognoser viser, at der i nat og i løbet af tirsdagen kan komme vindstød af orkanstyrke ved Nordvestjyllands kyster og i Kattegat.

Det er en opgradering af det tidligere varsel, som lød på vindstød af stormstyrke.

Ikke normalt

Det varslede farlige vejr har fået Danske Beredskaber til at opfordre til, at alle tjekker, om deres boliger kan stå imod blæsten og regnen.

- Det er jo normalt ikke om sommeren, at vi rammes af storm og oversvømmelser, hvis det udvikler sig til det, forklarer Bjarne Nigaard, sekretariatschef for Danske Beredskaber. 

Foto: Danske Beredskaber

- Derfor er der måske andre og flere løse genstande at tænke over at få fjernet fra haven, for eksempel havemøbler, vandkander og transportable griller, som ellers om efteråret er stillet indenfor i skuret. Og så kan det jo være naboen fortsat er på sommerferie, så hvis man har muligheden, så kan man måske lige tjekke naboens hus og have også.

Overblik over nedbør siden midnat. Siden regnvejret startede søndag, har det regnet mest ved Østerlars på Bornholm. Foto: TV 2 Vejret

Løse genstande kan i stormvejr risikere at forårsage skader på ejendomme og mennesker, hvis de hvirvles afsted af vinden. Gode råd kan findes her.

Pas på træerne

Det efterårslignende sommervejr betyder, at der er markant større risiko for væltede træer og knækkede grene, når der er kraftig vind om sommeren. Årsagen er, at der er løv på træerne - vinden kan derfor nemmere få fat i træet.

- Der vil være flere skader end ved samme kraftige vind i for eksempel november. Træer vælter også nemmere, når det er meget vådt. Og det må man sige, at der er på grund af megen nedbør i juli, fortæller Andreas Nyholm.

Tre nordjyske adresser spillede en rolle i to mænds hvidvask af 167 millioner

NSK har onsdag sigtet to mænd på 38 og 41 år for hvidvask af 167 millioner kroner gennem en såkaldt fakturafabrik.

Det skriver NSK i en pressemeddelelse.

Ved aktionen blev tre adresser i Nordjylland og Østjylland ransaget, og her blev 35.000 kroner i kontanter og kryptovaluta til en værdi af omkring 178.000 kroner beslaglagt.

Sagen har været efterforsket siden februar 2024 i samarbejde med Skattestyrelsen, som også deltog i dagens aktion.

De sigtede vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør.

Musejagt slut - butik genåbner

Dagli' Brugsen i Strandby har siden mandag eftermiddag været nødsaget til at holde lukket, efter en ubuden gæst - nærmere bestemt en mus - rendte rundt i butikken.

Onsdag kunne butikken atter slå dørene op.

For tirsdag eftermiddag blev musen fanget med hjælp fra en skadedyrsbekæmper, og efterfølgende skulle man sikre sig, at musen var alene. Det viste den sig at være, og derfor kunne butikken onsdag klokken 12 genåbne efter en grundig rengøring.

- Både vi og borgerne har været rigtig trætte af det, så det er dejligt, at vi kan åbne igen, lyder det fra Uffe Christiansen, der er uddeler i Dagli' Brugsen Strandby.

Selvom butikken har tabt noget omsætning grundet lukningen, er Uffe Christiansen fortrøstningsfuld.

- Vi har noget forsikring, som kan hjælpe os, når vi er helt færdige med processen. Så vi skal nok klare os.

Hadsund-firma solgt for trecifret millionbeløb

Gulvvirksomheden Timberman, som har hovedsæde i Hadsund, er blevet opkøbt af det svenske industrikonglomerat Volati. Det oplyser Timberman i en pressemeddelelse.

Siden 2011 har Timberman været ejet af verdens største korkproducent, portugisiske Corticeira Amorim, som svenske Volati har købt aktiemajoriteten hos.

Ejerskiftet finder sted i løbet af denne måned.

Ifølge Mogens Fisker, der er administrerende direktør i Timberman, ønsker virksomheden at fastholde de nuværende medarbejdere. Samtidig forventer han, at der skal rekrutteres endnu flere.

Læs mere herunder:

Gavmild millionvinder deler ud af gevinsten

En nordjysk pensionist har i år valgt at give sine børn og børnebørn et ekstra stor julegave.

Pensionisten vandt for nylig gennem sit Lotto PLUS-abonnement en million kroner, og da han og konen er oppe i årene, har børn og børnebørn fået en bid af kagen.

- Både børn og børnebørn har fået 25.000 kroner hver, og de var alle sammen helt ovenud glade. Der er allerede nogle af dem, der har taget en ferietur sydpå – men det havde de vist nok bestemt sig for allerede inden gevinsten, lyder det fra den heldige vinder.

Selv vil manden bruge pengene på at få malet huset, men ellers er der ikke planlagt den helt store indkøbstur.

- Vi er gode, gamle jyder, og den slags smider ikke rundt om sig med pengene. Men hvis vi lige mangler noget, så kan vi jo forsøde vores tilværelse ved bare at købe det, lyder det fra vinderen.

Nyt offensivt blod til AaB

AaB har onsdag offentliggjort tilgangen af den norske midtbanespiller Isak Hansen-Aarøen.

Den 20-årige nordmand har flere ungdomslandskampe på sit CV, samt en fortid hos Manchester United.

Den unge nordmand er hentet ind på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Læs mere om den norske tilgang herunder.