Nordjylland går fri af regnvejr, der præger landet
Årets sidste dag i kalendersommeren byder ikke ligefrem på sommervejr.
Et lavtryk ligger nemlig over Danmark og giver både gråvejr og flere steder regn.
Således ligger der torsdag morgen en linje af regnbyger fra det nordvestlige Jylland ned over Midt- og Østjylland, Fyn, Vest- og Sydsjælland samt Lolland, Falster og Møn.
I aftentimerne er der fortsat udsigt til regn, hvilket primært vil forekomme øst for Storebælt.
Derimod kan man i de vestlige dele af landet se frem til en aftenstund med tørvejr. Og særligt i Jylland er der chance for lidt sol.