Nordjysk forskning får australsk mor frikendt for drab
Australske Kathleen Folbigg kan takke forskere fra Aalborg Universitet for, at hun i dag er en fri kvinde.
Hun var ellers fundet skyldig og idømt 20 års fængsel for drabet på sine fire børn, der alle døde, mens de var mellem 9 dage og 19 måneder gamle.
Men forskerne har fundet ud af, at børnene med al sandsynlighed døde en naturlig død. Hendes to døtre har arvet en genfejl fra deres mor, der kan have givet dem hjertestop. Hendes to sønner arvede ikke mutationen, men de bar til gengæld på to andre sjældne mutationer.
56-årige Kathleen Folbigg er nu løsladt og hendes dom annulleret.