Politikere vil redde Limfjorden fra iltsvind
Det står skidt til med Limfjorden.
Planter, fisk og bunddyr har længe gispet efter ilt, hvis de ikke allerede er døde eller helt forsvundet.
SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet går derfor nu sammen om at råbe regeringen op.
- Det er dybt alvorligt, det der sker i Limfjorden lige nu. Fjorden gisper efter vejret, og den har akut behov for førstehjælp, siger SF's politiske ordfører Signe Munk.
Partierne vil først og fremmest reducere kvælstofudledningen fra land.
Der skal sættes et bindene mål om, at den årlige kvælstofudledning til vandmiljøet højst må være 38.000 ton i 2027, lyder det fra partierne.
- Landbruget bærer sin tunge del af ansvaret for, at havene gisper efter ilt. Derfor vil vi sætte et loft på, hvor høj den årlige kvælstofudledning må være, siger Signe Munk.
- Vi kan ikke længere sætte vores lid til at frivillige aftaler med landbruget kan få os i mål, uddyber hun.
Læs mere her.