Rekordhøje elpriser: Anbefaler at lave aftensmad på grillen
I aften slås en kedelig rekord, når elpriserne topper suverænt for i år.
Mellem klokken 19-20 når prisen op på hele 3,9 kroner per kilowatt-time og fortsætter i den høje ende indtil klokken 21.
Professor ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, Poul Alberg Østergaard, opfordrer i dagens anledning til at få grillkullene frem:
- Der er nok en del mennesker, hvis økonomi ikke væltes af høje elpriser i et kort tidsinterval. Men når elpriserne er høje, er det fordi, udbuddet af el er lavere – og derfor kan man jo godt udvise lidt samfundssind og spare på strømmen i det tidsrum, siger han.
Vil du alligevel gerne undgå den højere regning, er der råd at hente.
- Det kræver en hel del strøm at lave mad. Så noget kan tyde på, det ikke er der, man skal lave mad, fortæller Poul Alberg Østergaard.
Og skal du absolut spise mellem 19 og 21, har Bjørn Skovhus også en løsning på det:
- Tænd grillen i stedet, foreslår han.