Solen bryder igennem - men regnen kommer også
Efterårsvejret har fået grebet i det nordjyske i form af tåge og regn, og det fortsætter onsdag.
Vejret bliver dog heldigvis en snas bedre, da solen bryder igennem skyerne i flere perioder dagen igennem. Det fortæller Lone Seir fra TV 2 Vejr, som også beretter om, at regnen vil ramme lokalt i løbet af eftermiddagen.
- Og så vil temperaturen toppe med omkring 15 grader, fortæller hun og fortsætter:
- Vinden kommer hele perioden fra syd og vil være svag til jævn, og mest blæsende er det altid ved kysten.
Meget blæst kommer der især torsdag aften ved Thisted, hvor hele kommunen er ombefattet af et varsel, der begynder klokken 19 og slutter klokken 23.