Solrig fredag uden "sommerlige fornemmelser" i vente
Solen kommer til at skinne over det meste af Nordjylland i løbet af fredagen. Sådan lyder det i vejrudsigten fra TV 2 Vejret.
Allerede fra morgenstunden er solen brudt igennem flere steder, og temperaturen når i løbet af dagen op på 17 til 20 grader.
Der kommer dog til at blæse en frisk til hård vind fra vest.
- Derved er den sommerlige fornemmelse nok ikke så stor, siger TV 2 Vejrets Jens Ringgård.