Solskin og temperaturer over frysepunktet i vente
Selvom det er en kold morgen i Nordjylland, begynder temperaturen så småt at stige - og det fortsætter i løbet af formiddagen.
Mod vest kan nordjyderne i dag se frem til temperaturer op mod tre grader, inden temperaturen ud på eftermiddagen falder igen.
Til gengæld er det hele Nordjylland, der i dag har gode chancer for, at solen kigger frem.
Ud på eftermiddagen om aftenen vil temperaturen igen nå under frysepunktet, og der er risiko for tågedannelse.
Vejdirektoratet melder stadig om glatte veje og opfordrer til at køre i bedre tid end normalt.
Solen står i dag op klokken 08.54 og går ned klokken 16.00.