Tilfældige stikprøver skal komme cykeltyverier til livs
Politiet skal have et nyt redskab, når det kommer til at bekæmpe det stigende problem med cykeltyverier.
Fremover skal politiet nemlig kunne tjekke stelnumre, uden de har en begrundet mistanke om, hvorvidt en cykel er stjålet.
Det mener i hvert fald regeringen, der vil give politiet flere beføjelser.
- Som retsstillingen er i dag, kan politiet ikke stoppe cyklister og kontrollere et stelnummer. Det vil sige, at når politiet holder store kontrollerer, så er det ulovligt at tjekke stelnummeret. Det vil de kunne fremover, og det vil betyde, at man vil kunne lave razziaer og tjekke cyklers stelnumre. På den måde føler jeg mig overbevist om, at det vil have en præventiv virkning, siger Preben Bang Henriksen (V), der er medlem af retsudvalget.
Antal anmeldelser om brugstyveri af cykel |
||||||
Politikreds |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 (1.-3. kvartal) |
|
Nordjylland |
2.021 |
1.652 |
1.590 |
2.103 |
1.675 |
|
Østjylland |
4.186 |
3.861 |
4.520 |
5.468 |
3.898 |
|
Midt- og Vestjylland |
1.640 |
1.491 |
1.544 |
2.004 |
1.430 |
|
Sydøstjylland |
1.727 |
1.269 |
1.537 |
1.877 |
1.407 |
|
Syd- og Sønderjylland |
1.594 |
1.378 |
1.520 |
1.897 |
1.105 |
|
Fyn |
3.232 |
3.001 |
2.388 |
3.719 |
2.740 |
|
Sydsjælland og Lolland-Falster |
963 |
768 |
738 |
1.134 |
840 |
|
Midt- og Vestsjælland |
1.691 |
1.465 |
1.519 |
1.914 |
1.429 |
|
Nordsjælland |
4.671 |
3.712 |
3.426 |
4.890 |
3.257 |
|
Københavns Vestegn |
3.729 |
3.584 |
2.653 |
3.981 |
2.475 |
|
København |
16.322 |
15.377 |
14.080 |
18.008 |
14.097 |
|
Bornholm |
58 |
46 |
43 |
86 |
39 |
|
I alt |
41.834 |
37.604 |
35.558 |
47.081 |
34.392 |
Kilde: Politiets cykelregister
Men udover den præventive effekt, skal det nye redskab også bidrage til, at politiet finder flere af de cykler, der bliver stjålet hvert år.
Og det er et støt stigende problem. I 2021 blev der anmeldt 37.437 cykeltyverier, mens det tal var steget til flere end 47.000 i 2022. Og af de sager, er der kun rejse sigtelse i 1,44 procent af sagerne.
- Det er logisk, at hvis man står et sted og kontrollerer cykler i et par timer, så vil der være en hel del stjålne cykler imellem. Der er nogle, der vil gå i fælden, og så er der samtidig den præventive virkning. Jeg er ikke i tvivl om, at det medvirker til en positiv udvikling. Det er fuldstændigt vanvittigt, at vi har så højt et antal af cykeltyverier i Danmark. Det er åbenbart sådan at folk slet ikke bekymrer sig om at stjæle en cykel på vej hjem fra byen, siger folketingspolitikeren.
Men det er jo ikke kutyme i Danmark, at man kan stoppe folk uden begrundet mistanke. Er det ikke en glidebane?
- Jeg forstår godt argumentet, men vi har jo tyet til den slags før, eksempelvis når det kommer til visitationszoner i nattelivet. Som udgangspunkt har du ret, og det er heldigvis en undtagelsessituation, at politiet kan foretage eftersyn uden begrundet mistanke. Men jeg synes, det er så lille og hurtigt et indgreb, at det kan folk godt tåle. Der er jo ikke tale om, at de bliver kropsvisiteret, siger Preben Bang Henriksen.
Hvornår er du hæler?
Hæleri er, når man køber eller sælger ting, der er stjålet.
Hvis du - vidende eller uvidende - har købt noget, der viser sig at være tyvekoster, så ejer du dem ikke, selv om du har betalt for dem. Det gør den oprindelige ejer. Hvis du kommer til at købe stjålne varer, risikerer du derfor, at politiet konfiskerer dem.
Hæleri er strafbart, og du risikerer at blive dømt og straffet, hvis politiet kan bevise, at du handlede i ond tro, da du købte en vare, som viste sig at være stjålet.
Omkring 250.000 danskere købte stjålne varer i 2019, hvor de nyeste tal er fra. Erstatningsværdien af de varer udgjorde cirka to milliarder kroner.
Kilder: Politi.dk og Det Kriminalpræventive Råd
Faktaboxreorderminimizedelete_outlineTitelBeskrivelseHæleri er, når man køber eller sælger ting, der er stjålet.Hvis du - vidende eller uvidende - har købt noget, der viser sig at være tyvekoster, så ejer du dem ikke, selv om du har betalt for dem. Det gør den oprindelige ejer. Hvis du kommer til at købe stjålne varer, risikerer du derfor, at politiet konfiskerer dem.Hæleri er strafbart, og du risikerer at blive dømt og straffet, hvis politiet kan bevise, at du handlede i ond tro, da du købte en vare, som viste sig at være stjålet.Omkring 250.000 danskere købte stjålne varer i 2019, hvor de nyeste tal er fra. Erstatningsværdien af de varer udgjorde cirka to milliarder kroner.Kilder: Politi.dk og Det Kriminalpræventive RådRødFarvecancelarrow_drop_down
Fold ind
Vælg om faktaboksen skal være åben eller lukket som standardaddarrow_drop_down
Samtidigt opfordrer justitsminsiter Peter Hummelgaard til, at man som borger sikrer sig, at man ikke køb er en stjålet cykel, hvis man falder over et godt tilbud på en brugt jernhest.
- Jeg vil opfordre til, at man som almindelig borger altid tjekker om stelnummeret på den cykel, man overvejer at købe, er meldt stjålet i politiets cykelregister, siger han.
Lovforslaget om stikprøvekontroller bliver fremsat i næste folketingssamling.