Kort Nyt

TV2 Vejret advarer om historisk skybrud

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er god grund til at holde igen med snapsen, hvis du planlægger at køre hjem fra en af påskens familiesammenkomster eller sommerhusture søndag.

TV 2 Vejret advarer nemlig om risiko for skybrud over hele Jylland og Fyn, og søndag eftermiddag og aften er risikoen størst.

Det kan skabe store problemer på vejene i en i forvejen presset påsketrafik, og derfor bør man lægge sin køretur så tidligt på dagen som muligt.

- Det kan skabe udfordringer med for eksempel akvaplaning. Det rammer nogle af de steder, hvor vi ser et særligt stort pres på vejene, og det vil helt sikkert give problemer i trafikken, siger Jonas Damsbo, der er meteorolog ved TV 2 Vejret.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Røg i hele opgangen - beboere er sendt ud

Sent på formiddagen har der været en mindre brand i en lejlighed på Tingvej på Nykøbing Mors.

Nordjyllands Beredskab er var hurtigt fremme på stedet, hvor branden dog allerede var slukket.

- Man har tændt for en kogeplade og glemt et stykke pap oven på, og det er der så brudt brand i. Heldigvis har naboen i lejligheden overfor set ilden, og løbet herover og fået beboeren ud af lejligheden, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Kristoffer Holm.

Beredskabet sikrede, at alle gløder fra branden blev slukket, og at der blev luftet ordentligt ud. Beboeren er blevet tilset for røgforgiftning. Hans lejlighed har desuden fået sodskader.

Røgen har dog været så massiv i opgangen, at indsatslederen har bedt de andre beboere i lejlighedskomplekset med i alt seks lejligheder, om at finde et andet sted at sove i nat.

- Der har været en del røg, og det skal man ikke overnatte i. Vi har luftet ud, det vi kan, men der er lugtgener siger Kristoffer Holm.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Spor spærres på skift på motorvejen

I sydgående retning på E39 mellem afkørsel 2 Hjørring N og 3 Hjørring C melder Vejdirektoratet lige nu om, at der er tabt godt på motorvejen.

Det handler om flere kasser i begge spor på retningen, og derfor er der kun ét farbart spor for, at der kan ryddes op.

Venstre og højre spor vil skiftevis blive spærret i den forbindelse.

Opdateres...

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Regnfuld søndag med vindstød af stormstyrke

Der er ikke meget julestemning over dagens vejr.

Det tegner nemlig til at starte ud regnfyldt og byger over det mester af regionen. Og senere passerer et kraftigt blæsefelt Nordjylland, hvor det i nattetimerne kan være vindstød af styrken stærk storm.

- Så det bliver en særdeles blæsende aften og nat, lyder det fra Jens Ringgård fra TV2 Vejret.

Prøv vores robot, Solvej Vindblæs. Med hende kan du få en lidt mere lokal vejrudsigt.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kørt over af bus: 32-årig er kommet alvorligt til skade

Opdateret søndag 09.05

Sent lørdag aften er en mand blevet påkørt af en bus i det indre Aalborg. Ulykken er sket i krydset mellem Karolinelundsvej og Østerbro.

Hvordan ulykken er sket, vides endnu ikke.

- Det, vi ved, er, at en bybus påkører en 32-årig mand, der er fodgænger. Han er på kørebanen, da bussen kommer. Han bliver ramt og kommer under den forreste del af bussen, den del foran hjulene, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.

Den 32-årig er alvorligt tilskadekommen og blev kørt på sygehuset som traumepatient. Han tilstand er her til morgen stadig alvorlig.

- Årsagen til ulykken er endnu uvis. Det behandles som et færdselsuheld og en bilinspektør er ved at undersøge sagen, siger Karsten Højrup Kristensen.

Der er desuden synlige skader på bussen i forbindelse med sammenstødet.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

30-årig mand er afgået ved døden efter redningsaktion

Mandens liv stod ikke til at redde.

En 30-årig mand er lørdag afgået ved døden, efter han lørdag eftermiddag blev reddet op fra vandet i en redningsaktion ud for Skagen.

Manden var bosiddende i Region Nordjylland, og hans pårørende er blevet underrettet.

Det oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi Mikkel Lousdal.

Det var personer på stranden, der slog alarm, da de så, at den 30-årige var nødstedt ude i vandet. Forsvarets redningshelikopter og redningsfaretøjer blev indsat i eftersøgningen, og det lykkedes redningshelikopteren at opspore manden og få ham bjærget.

Manden blev efterfølgende fløjet til Aalborg Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde, og senere på eftermiddagen blev han erklæret død.