Kort Nyt

Først tåge - og så kommer solen til weekenden

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det bliver "meget behageligt" at være udenfor i dag, lover TV2 Vejret.

Nordjyderne stod fredag morgen op til en tåget dag med temperaturer under frysepunktet.

Det gav både glatte veje og en del rimtåge med en sigtbarhed på under 100 meter flere steder.

Men den gode nyhed er, at tågen fortager sig hurtigt i løbet af formiddagen, og så kommer det solrige vejr snigende, inden du går på weekend.

- Henad eftermiddagen får vi decideret solrigt vejr, og temperaturerne ligger på mellem fem og otte grader, og en svag til let vind, hvis man ellers er væk fra kysterne, fortæller vejrvært hos TV2 Vejr, Jens Ringgård Christiansen.

- Det bliver meget behageligt at være ude i, lover han.

I aftentimerne falder temperaturerne igen til omkring frysepunktet.

Temperaturen sniger sig op omkring otte grader. Video: TV2 vejret

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk folketingsmedlem skifter til Sjællands Storkreds

Fremover bliver Christian Friis Bach ikke at finde på stemmesedlerne i det nordjyske.

Venstre-politikeren Christian Friis Bach skifter fra Nordjyllands Storkreds til Sjællands Storkreds.

Det skriver politikeren lørdag på sin facebook-profil.

- Det er en beslutning, jeg har tænkt grundigt over. Venstre har taget rigtig godt imod mig og derfor vil jeg gerne stille op, gøre en indsats for Venstre og bakke op om de tre stærke folketingsmedlemmer som Venstre har på Sjælland og de andre gode kandidater, lyder det blandt andet i opslaget.

Christian Friis Bach blev valgt ind i Folketinget ved seneste folketingsvalg i 2022 i Hjørring-kredsen. Dengang var det for Radikale Venstre, men i sommer skiftede han til Venstre.

Christian Friis Bach fik 1489 personlige stemmer ved valget i 2022, men ved næste valg rykker han altså fra Nordjyllands- til Sjællands Storkreds.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Lørdag bliver tørt og med sol flere steder

Lørdag bliver en pæn decemberdag over det meste af Nordjylland. Dagen igennem vil der være en vind fra vest, og der kan opstå byger rundt i hele Nordjylland.

Men størstedelen af tiden vil der være tørt, og solen vil også komme frem over det meste af Nordjylland.

Temperaturerne vil dagen igennem ligge omkring fire til seks grader.

Hør vejrudsigten netop for dit lokalområde herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Herunder kan du se hele vejrudsigten for Nordjylland:

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Mareridtsperiode sænkede piraterne i topbrag

Aalborg Pirates var fredag aften på isen, da de på hjemmebane mødte Herning Blue Fox i et vaskeægte topbrag. Men det skulle hurtigt vise sig at blive en aften til glemmebogen for aalborgenserne.

Da de tre perioder var spillet, viste måltavlen 10-3 i Herning Blue Fox' favør. Det skete blandt andet efter anden periode, som Pirates tabte med hele 0-5.

Dermed fører herningenserne fortsat Metal Ligaen med 55 point, mens Aalborg Pirates ligger på andenpladsen med 47 point i 26 kampe.

God start blev ødelagt

Fredagskampen begyndte ellers så lovende for Aalborg Pirates. Lasse Knudsen og Tobias Ladehoff sørgede for en nordjysk drømmestart, og efter 17 minutter var Pirates foran 2-0.

Men derfra gik det ned ad bakke. Kort tid efter reducerede Herning Blue Fox, og i anden periode gik det helt galt. Midtjyderne vandt perioden 5-0 og gik dermed fra 1-2 til 6-2.

Dermed var kampen reelt afgjort, og i tredje periode blev ondt kun værre for Aalborg Pirates. Eric Gotz scorede en enkelt for nordjyderne, men det ændrede ikke på slutresultatet, som blev 10-3 til Herning Blue Fox.

Heldigvis har Aalborg Pirates mulighed for at få hurtig revanche. Allerede søndag går det løs igen, når de møder Odense Bulldogs i endnu en topkamp.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Politi efterlyser vidner i brandefterforskning

Natten til lørdag klokken 03:37 blev Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi kaldt ud til Skudehavnsvej i det vestlige Aalborg.

Der var opstået brand i Aalborg Kommunes bygning, som ligger ved Vestre Bådehavn.

- Branden er opstået på den udvendige facade. Ilden blev hurtigt slukket, men der er ingen skader indvendigt, siger vagthavende hos Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.

- Nu har vi lavet en rapport på det, og så undersøger vi branden nærmere. Vores brandefterforskere følger op på mandag for at finde ud af, om det er påsat, eller det har været et cigaretskod eller noget andet, der har startet det, siger Karsten Højrup Kristensen.

I forbindelse med opklaringsarbejdet efterlyser Nordjyllands Politi vidner, som har befundet sig i området omkring klokken 03:30. De kan kontakte politiet på telefon 114.

Foto: Per Frank Paulsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Dyreste landejendom solgt i 2024 blev solgt i Nordjylland

I løbet af året er priserne på boliger steget i det nordjyske, men ikke helt i samme tempo som andre steder i landet.

Men et sted er Nordjylland helt på toppen. Den dyreste landejendom blev i begyndelsen af året nemlig handlet heroppe.

Det er ejendommen Lendumvej 68 lidt nord for Thorshøj, som tager den store pris. Salgsprisen lyder på hele 59.408.273 kroner.

Opgørelsen over de dyreste landejendomme i 2024 kommer fra Boliga, som har samlet listen.

Der er ingen andre nordjyske landejendomme i en top ti.