24-årig mand varetægtsfængslet i fire uger for kokain
En 24-årig mand er søndag blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter politiet fandt kokain i hans bil.
Det fortæller lokalpolitiet i Thisted.
Den 24-årige mand blev lørdag klokken 21 stoppet på Oddesundvej med 135 gram kokain i bilen.
Derfor blev han bragt med på politistationen og blev altså sømdag formiddag varetægtsfængslet i fire uger for lukkede døre.
Politiet skal nu i gang med at undersøge tekniske spor, og for at finde ud af, hvad "der er op og ned i sagen".