DMI varsler - sigtbarhed på under 100 meter
Efteråret er kommet, og med den årstid følger ofte tåge.
Den bliver tirsdag nat og morgen ganske tæt, lyder det i et nyt varsel fra DMI.
Det er store dele af Nordjylland, hvor varslet dækker - og næsten hele Jylland. Den tætte tåge kommer fra klokken 1 til klokken 8 tirsdag. DMI forventer, at den tætte tåge giver en sigtbarhed på under 100 meter.
I det nordjyske er det blot Thisted, Læsø og Frederikshavn kommuner, hvor varslet ikke er gældende.