Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

S i Vesthimmerland anklager borgmester for magtfuldkommenhed

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ud på de sene timer på valgnatten tog Asger Andersen sit gode tøj og gik.

Hans parti,Socialdemokratiet, havde fastholdt sine fem mandater i Vesthimmerlands Kommune, men mandaterne kunne han ikke få byttet til den ønskede indflydelse i konstitueringsforhandlingerne, og derfor forlod han forhandlingslokalet.

Det betød, at Venstre endte med at lave en konstitueringsaftale med Konservative og Danmarksdemokraterne.

Nu er valgnatten så kommet lidt på afstand, og den er blevet efterfulgt af skarpe linjer og direkte tale.

- Først og fremmest ærgrer det os, at man bruger musklerne så meget, så det brede samarbejde i byrådet nu er smadret, siger Asger Andersen, der under kommunalvalgskampen har været borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Vesthimmerlands Kommune.

De tre partier bag konstitueringsaftalen tegner sig for 20 ud af 27 pladser i byrådet. De sidste syv pladser er fordelt mellem Socialdemokratiet og SF, der som de eneste partier står uden for konstitueringen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Motorvejsspor var blokeret efter uheld

Sporet er ikke længere blokeret.

På grund af et uheld på E39 var det ene spor i nordgående retning blokeret.

Det fremgik af Vejdirektoratets trafikkort.

Sporet var spærret mellem afkørslerne mod Brønderslev C og Vrå.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

DMI varsler snefygning indtil midnat

Kombinationen af løs sne eller let snefald og en vindstyrke på 10 til 15 meter i sekundet kan få sneen til at fyge i Nordjylland, lyder et varsel fra DMI.

Varslet om snefygning gælder resten af mandagen.

'Snefygning kan medføre hurtig lukning af udsatte veje og dannelse af snedriver, nedsat sigt samt risiko for standsning af kollektiv trafik,' skriver DMI.

DMI's varsel om snefygning gælder for det meste af landet.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

AaB tabte til islændinge

Efter tre sejre og en uafgjort i årets første træningskampe måtte AaB mandag se sig slået, da de testede formen mod islandske ÍBV Vestmannaeyjar i spanske Albir, hvor nordjyderne er på træningslejr.

Islændingene vandt med 2-1 efter at have ført 2-0 ved pausen, hvor AaB skiftede alle 11 mand ud og dermed stillede med et helt nyt hold i de sidste 45 minutter.

Her fik Kelvin John hurtigt reduceret for nordjyderne, som dog ikke formåede at få bolden i nettet igen.

AaB spiller træningskamp igen fredag mod norske Sandefjord inden forårspremieren i 1. division mod Hillerød 27. februar.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Gårdbrand: 15 brandfolk sendt af sted

Nordjyllands Beredskab er rykket ud med seks køretøjer og 15 brandfolk til en gårdbrand på Overvadvej i Nørager.

Der er tale om et fyr, som har stået i en container, der er brudt i brand, og som har skabt røgudvikling til en nærliggende lade.

- Da vi kommer frem er der ild i hele containeren, og det er ved at sprede sig til taget på en trelænget gård. Heldigvis får ejer selv gjort noget for at standse det, så det gik ikke så galt, som først antaget, fortæller Per Hansen, som er indsatslederen på stedet.

Meldingen kom klokken 13.14.

Klokken 14.18 er Nordjyllands Beredskab i gang med efterslukningen, og forventer at forlade stedet indenfor en time.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Isen er sikker: Kommune åbner for skøjteløb på flere søer

Flere døgn med hård frost har gjort isen på en række søer i Aalborg Kommune tyk nok til, at den er sikker at færdes på. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

'På de udvalgte søer er isens tykkelse nu målt til minimum 13 centimeter, og derfor frigives arealerne til skøjtebane', skriver Aalborg Kommune.

Der er opsat skilte med påskriften 'Færdsel på isen er tilladt' ved de søer, hvor isen er tyk nok.

'Hvis du ikke kan finde et skilt ved den pågældende sø, betyder det, at al færdsel på isen er usikker og ikke godkendt', skriver kommunen.

Hvilke søer må du færdes på?

Aalborg Kommune har udpeget en række søer, der er vurderet egnet til skøjtning i det fri. Følgende søer har alle en istykkelse på minimum 13 centimeter og er derfor tilladt at færdes på - så længe der er skiltet med det.

  • Tylstrup - søen v/motorvejen: Luneborgvej 144, Tylstrup

  • Lindholmsvej/Højens Allé: Lindholmsvej 190 Nørresundby

  • Østerådalen (den sydligste sø): Hobrovej 341 Aalborg SØ

  • Fjellerad: Fjellerad Bygade

  • Volsted: Volsted Bygade

  • Øster Uttrup: Ved Dammen Aalborg Øst

  • Øster Sundby: Forårsvej Aalborg Øst

  • Mølledammen i Kongerslev: Møllevej

  • Bydammen i Ulsted: Jyllensgade 26

Aalborg Kommune måler ikke isens tykkelse på søen i Østre Anlæg, Nordens Kridtgrav, Poulstrup Sø og Limfjorden, da der - på grund af dybden og strømforhold - skal være meget hård døgnfrost i længere tid, før isen bliver sikker disse steder.

Sø Tylstrup 3. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Det er ikke ved alle de 'åbne' søer, der er sat skilte op endnu, men Aalborg Kommune oplyser til TV2 Nord, at 'Færdsel på isen er tilladt'-skiltene er på vej. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Sø Tylstrup 2. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Sø Tylstrup. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.