Statsministeriet afholder pressemøde klokken 19
Foto: TV 2
Statsministeren Mette Frederiksen deltager i pressemødet i Statsministeret klokken 19.
Det skal handle om dansk sikkerhedspolitik, når Mette Frederiksen afholder pressemøde i Spejlsalen klokken 19 søndag aften.
Danskerne skal til folkeafstemning om EU-forsvarsforbeholdet inden sommerferien. Det skriver TV 2.
EU-forbeholdet betyder, at Danmark ikke sidder med ved møderne, når militære operationer bliver drøftet i EU-regi.
De seneste dage har statsminister Mette Frederiksen og partilederne fra Venstre, Konservative, Radikale Venstre og SF siddet i forhandlinger om en ny stor forsvarspolitisk aftale.
Det er den, statsminister Mette Frederiksen - sammen med Venstres Jakob Ellemann-Jensen, SF’s Pia Olsen Dyhr, Radikales Sofie Carsten Nielsen og Det Konservative Folkepartis Søren Pape Poulsen - i aften klokken 19 holder pressemøde om.
Aftalen er forhandlet på plads efter Ruslands invasion af Ukraine og indeholder altså blandt andet en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.
Statsministeriet indkalder til pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet i dag søndag den 6. marts kl. 19.00 om et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik. pic.twitter.com/TE1TPbIR8u
— Statsministeriet (@Statsmin) March 6, 2022
Forsvarsforbeholdet har eksisteret siden 1992. Dengang stemte et flertal af danskerne nej om Maastricht-traktaten.
Det betyder blandt andet, at Danmark ikke sidder med ved møderne, når militære operationer bliver drøftet i EU-regi.
Danmark deltager heller ikke i EU’s militære operationer, finansierer dem ikke, og man stiller hverken med soldater eller militært isenkram til EU-ledede konfliktområder.