Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ekspert: Milliardgæld er en kæmpe udfordring for havn

Foto: Per Frank Paulsen

Frederikshavn Havns gæld på omkring 1,5 milliarder kroner er en stor udfordring for havnen. Det vurderer professor Niels Dechow fra Aalborg Universitet.

Havnen har bedt kommune stille garanti for et nyt millionlån og dermed vil gældspresset vokse yderligere.

Bag lukkede døre skal medlemmerne af økonomiudvalget på onsdag behandle en ansøgning fra Frederikshavn Havn om lånegaranti for et millionlån. Lånet er en nødvendighed for, at havnen skal betale sig regninger for at få en omstridt olieterminal til Stena Oil bygget færdig.

Det er bare to måneder siden, at politikerne i Frederikshavn senest nikkede jeg til at stille garanti for et lån til havnen. Her var det 85 millioner kroner, som havnen havde behov for, og hvis politikerne siger ja til at garantere for endnu et lån, så vil Frederikshavn Kommune i løbet af få måneder have accepteret at stille kommunallångaranti for over 100 millioner kroner.

Det fremgår af det seneste aflagte regnskab for 2022, at Frederikshavn Havn på daværende tidspunkt havde en gæld på 1,45 milliarder kroner, og med de nye lån vil den post vokse. Den store gæld er et stort problem for havnen, vurderer professor Niels Dechow fra Aalborg Universitets Business School.

- Det er en spændt situation, for man skal generere en omsætning, der muliggør, at man kan betale renterne, og det er jeg ikke sikker på, at man har dokumenteret endnu, siger Niels Dechow.

Niels Dechow mener ikke, at regnskabet i havnen dokumentere, at havnen har omsætning og likviditet til at betale renteudgifterne til de store lån.

Der var ellers stor tilfreds i Frederikshavn Havn, da man i juni offentliggjorde regnskabet for 2022 med et rekordresultat på 66 millioner kroner mod 4,4 millioner kroner i 2021. Det store overskud skyldtes dog ikke, at havnen var blevet så markant bedre til at tjene penge.

Det store overskud var hevet hjem på grund af en positiv indvirkning med 60 millioner kroner som følge af omlægning af renteswaps og udbetaling af en garanti på 30 millioner kroner i forbindelse med en verserende voldgiftssag.

Presset økonomi i havnen

Trods overskuddet er havnen presset på likviditeten. Det vil sige havnens evne til på kort sigt at betale sine regninger og afdrag på de kortfristede lån.

- Hvis man ikke genererer omsætning og har nogle renteudgifter, som man ikke kan dække, så kommer man til at mangle likviditet. Problemet er, at ligeså snart der mangler likviditet, så mangler der penge til både driften og til at servicere sine lån. Generelt set mangler der ganske mange penge. 2022-resultatet er måske et engangsresultat, og hvis det er det, så er det ikke godt, siger professor Niels Dechow fra Aalborg Universitet.

Kommunaldirektør bekymret for havnens økonomi

At der er alvorlige problemer med Frederikshavn Havns økonomi har været kendt af Frederikshavn Kommune i flere år. Det fremgår af en aktindsigt i kommunikationen mellem Frederikshavn Havn og Frederikshavn Kommune på flere hundrede sider, som TV2 Nord har fået.

Her skriver kommunaldirerktør Thomas Eriksen i januar 2022 i en mail til havnens bestyrelsesformand Bo Uggerhøj, at han er bekymret for økonomien på både kort og langt sigt, og han beder bestyrelsesformanden forholde sig problemet.

Havnens pressede likviditet betød, at kommunen sidste år måtte godkende en lånansøgning fra havnen på 21 millioner kroner, og i september i år var der endnu en ansøgning. Her garanterede kommunen for et lån på 85 millioner kroner, og yderligere en låneansøgning rammer politikerne i Frederikshavn indenfor kort tid.

Der vil mangle penge om få år

I følge en række mails mellem kommunen og havnen viser en prognose, at der i 2025/26 vil være overtræk på likviditeten på 4 millioner kroner. Der mangler således penge til driften.

Kommunaldirektør Thomas Eriksen, borgmester Birgit Stenbak Hansen og økonomichef Karsten Jørgensen drøfter sammen med havnens direktør Mikkel Seedorf og havnens bestyrelse løbende en række forskellige muligheder for at skaffe likviditet og dermed penge i havnens kasse.

Et af forslagene fra havnens bestyrelsen til at skaffe den nødvendige kapital går på, at man ønsker at sælge arealer på havnen, som man ikke mener, at man har brug for. Et forslag som kommunen gentagne gange siger nej til, så trods mange mails og møder ender drøftelserne uden en løsning på likviditetskrisen.

- Hvis man mangler overblik over, hvor det her skal ende om 10 år, og det mener jeg, at man gør. Man har simpelthen forvokset sig i forhold til, at man vil det hele, siger Jens Borup, som er byrådsmedlem for Venstre i Frederikshavn Kommune.

Byrådsmedlem: - Vi får ikke nok at vide

Havnens økonomiske problemer er så alvorlige, at både byrådet og økonomiudvalget sidste år bliver orienteret om det af havnens ledelse på et lukket møde. Det fremgår af en mail fra kommunaldirektøren, som TV2 Nord har fået aktindsigt i.

Jens Borup er med på det møde, hvor byrådet orienteres. Han mener dog ikke, at orienteringen er detaljeret nok.

- Vi kan ikke få noget at vide om, hvad der gør, at der skulle bruges så mange penge på at etablere tingene, og hvad de giver i husleje. Det er forretningshemmeligheder, får vi besked på, men normalt er der jo ikke forretningshemmeligheder mellem dem som driver det og dem, som ejer det, siger Jens Borup.

Venstres byrådsmedlem Jens Borup mener ikke havnen informerer nok om de økonomiske forhold. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

I hele 2023 kæmper havnens bestyrelse og Frederikshavn Kommune med at finde en løsning på den likviditetsmæssige krise.

Bestyrelsesmedlemmer smutter fra havnen

Kommunen kræver mere åbenhed, og man vedtager blandt andet en ny ejerstrategi. Den er bestyrelsen uenig i. Det fremgår af de mange hundrede siders aktindsigt, som TV2 Nord har fået.

- Vi har lavet ny ejerstrategi. Hvad er det, vi som ejer skal have indsigt i, og vi er nu trygge ved den måde, som havnen bliver ledet på, og der er mere gennemsigtighed. Der er også sat nogle hjørneflag ved, hvad vi vil være med til, siger Frederikshavns borgmester, Birgit Stenbak Hansen.

I september kulminerer uenigheden mellem kommunen og bestyrelsen, da bestyrelsesformanden, næstformanden og to menig medlemmer af bestyrelsen vælger at stoppe med øjeblikkeligt.

- Vi havde en uenighed om, hvilken viden der skulle herop på rådhuset. Det vil jeg ikke lægge låg på. Det havde vi, siger borgmesteren.

Torsdag aften satte Frederikshavn Havn navn på 3 af de 4 nye bestyrelsesmedlemmer, som nu skal være med til at løfte havnens økonomi. De indtræder i bestyrelsen på et tidspunkt, hvor kommunen har sat havnen under skærpet økonomisk overvågning med krav om en månedlig opfølgning på en række områder.

Skærpede krav til havnen

De nye skærpede krav fremsætter kommunens økonomichef Karsten Jørgensen til havnens ledelse 5. oktober. Det fremgår af den aktindsigt TV2 Nord har fået. Her kan man læse, at økonomichefen ønsker forklaring fra havnen på afvigelser på budget 2023 og en likviditetsopgørelse på månedsbasis.

I forbindelse med projekter på havnen kræver kommunen nu også at få viden om forbrug på anlægsprojekter, angivelse af den godkendt budgetramme, og hvordan de afholdte udgifter er finansieret ved eksempelvis lån, byggekredit eller kassekredtit

- På basis af det man kan se offentligt, så er min vurdering, at det er en svær businesscase ligenu, og at man måske skal tænke i en måde at restrukturere havnen på, siger professor Niels Dechow fra Aalborg Universitet.

Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Frederikshavn Kommune har de seneste måneder har stor fokus på havnens økonomi. Blandt andet er kommunens tidligere kommunaldirektør ansat i en konsulentfunktion i havnen, hvor han skal være bindeled mellem havnens ledelse og kommunen og bistå med at skabe overblik over havnens økonomiske situation.

Havnen er ude i søgang. Det erkender borgmesteren, men hun siger også, at der trods behovet for et nyt millionlån, så er der styr på tingene.

- Vi har sikker hånd på rattet. VI har fået fire nye bestyrelsesmedlemmer, som skal supplere de tre, vi har. Nu har vi fundet god vej i forhold til, at vi har en stor sten i skoen, men vi har også en rigtig god havn, siger Birgit Stenbak Hansen.

Hverken Frederikshavn Havns direktør Mikkel Seedorf eller havnens tidligere bestyrelsesformand Bo Uggerhøj har ønsket at stille op til interview om havnens økonomiske situation. 


Antallet af cykeltyverier stiger og stiger i Aalborg

Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix

I de to seneste år er tyveriet steget med 50 procent.

Jeg synes, det er død ærgerligt, at der er nogen, der gør det, fordi vi er jo rigtig mange, der er afhængige af, at vores cykel er der, og vi kan bruge den.

Sådan fortæller Henrik Sørensen, der når han kommer til Aalborg har en cykel stående ved stationen.

- Det er faktisk ligesom, når den går i stykker, så er det enormt træls, fortæller han.

Det, som Henrik Sørensen taler ud fra, er det kraftigt stigende antal anmeldte cykeltyverier, som der sker i Aalborg.

Henover fra 2021 til 2023 er det nemlig steget med 50 procent - fra 1063 til 1594. I samtlige andre nordjyske kommuner er tallet på status quo eller faldet. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

De senere år er der kommet flere dyre cykler på markedet - heriblandt elcykler. Alligevel er der ikke en entydig forklaring på det stigende antal tyverier. Men det får en af cykelhandlerne til forsøge at forebygge tyverierne.

Vi gør også en hel masse i, når vi sælger en ny cykel, at vi også forsøger at sælge dem nogle ekstra gode låse, så de kan låse den fast til noget. Låse den fast et gelænder, træer, låse den fast til andre cykler eller en anden ting, så er man ikke bare lige for den stjålet, siger indehaver af Fri Bike Shop i Nørresundby, Mogens Christensen.

Fra 2010 til 2021 var antallet af cykeltyverier ellers faldende i hele Region Nordjylland. Fra sit højeste i 2011 til 2021 faldet til fra 4870 til 1798 anmeldte cykeltyverier.


SOSU-hjælper fyret: - De banker en på plads, når man åbner munden

Esther Glitfeldt mener, at hendes fyring hænger sammen med, at hun har klaget over arbejdsmiljøet i hjemmeplejen.

Esther Glitfeldt er blevet fyret efter 16 års tjeneste som social- og sundhedshjælper i Jammerbugt Kommune.

Hun mener, at fyresedlen hænger sammen med, at hun i september har klaget til de kommunale politikere om dårlige arbejdsforhold i hjemmeplejen.

- Man har ikke lov til at ytre sig, så skal de nok banke én på plads. Det er helt sikkert, fortæller den tidligere social- og sundhedshjælper.

Kommunalbestyrelsen har i sommeren 2024 lavet besparelser i hjemmeplejen.

Ansatte, TV2 Nord har talt med, mener, at det er årsagen til, at der er kommet et dårligt arbejdsmiljø, som både har haft konsekvenser for ansatte og borgere i hjemmeplejen.

Et arbejdsmiljø, der ifølge Esther Glitfeldt og en tidligere kollega, var så dårligt, at ansatte græd på jobbet og ikke havde tid nok til at skifte borgeres fyldte bleer.

Skrev mails til politikerne og blev indkaldt til samtale

Efter flere måneder med et presset arbejdsmiljø skrev Esther Glitfeldt i september til politikerne i kommunen.

Et par dage senere blev hun indkaldt til en samtale på baggrund af 'uhensigtsmæssig adfærd', fortæller hun.

- Jeg spurgte, om han kunne uddybe, hvad det var for en uhensigtsmæssig adfærd, men det kunne han ikke. Men jeg skulle ikke komme på arbejde, besvare mails eller telefonopkald, indtil jeg skulle til en tjenestelig samtale ugen efter, fortæller Esther Glitfeldt og fortsætter:

- Jeg får så uddybet den her 'uhensigtsmæssige adfærd' til den her samtale, hvor jeg bl.a. skulle have kaldt min nærmeste leder for en 'sindssyg leder'. Men det passer ikke.

TV2 Nord har talt med Henrik Ravn, der er sundheds- og velfærdschef i kommunen, og som var ham, der indkaldte Esther Glitfeldt til samtalen.

- Jeg kan ikke gå ind i en konkret personalesag. Men generelt kan jeg sige, at hvis man retter henvendelse til politikere, så har det ikke konsekvenser for ens ansættelse. Sådan er det ikke, siger Henrik Ravn.

Fremtiden er uvis

Siden samtalen har Esther Glitfeldt gået hjemme, og hun synes, det er uvirkeligt, at hun ikke skal tilbage til sit arbejde i hjemmeplejen igen.

- Jeg ved ikke, hvad der skal ske med min fremtid lige nu. Jeg savner mine kollegaer, og jeg savner borgerne. Det er ikke gået op for mig endnu, at jeg ikke skal tilbage, siger Esther Glitfeldt.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Sidste år lagde hele 400 personer vejen forbi omsorgshjemmet til halloween.

- Jeg er ikke fan af jul.

Sådan lyder det fra Eva Maria Simonsen, som er beboer på Rørbæk Omsorgshjem.

På omsorgshjemmet er halloween en kæmpe begivenhed, faktisk større end julen, som ellers plejer at samle mange.

- For mig betyder halloween mere, fordi min familie ikke er her mere. Så jeg vil hellere ære dem og tænke på dem og have dem i mit hjerte, end jeg vil nyde juleaften. halloween gør, at jeg føler mig tættere på min familie, siger Eva Maria Simonsen og fortsætter:

- Jeg har fået nok juleaften, og de er blevet kedelige. Jeg er ligeglad. Den sover jeg igennem, hvis jeg kan.

Halloween, der de seneste år er blevet større og større, var også en stor begivenhed sidste år ved omsorgshjemmet. Faktisk var der hele 400, som lagde vejen forbi.

TV2 Nord var også forbi Gistrup torsdag aften, hvor et parcelhus blev forvandlet til et slot i anledning af halloween.

På Rørbæk Omsorgshjem pynter de derfor igen stort op i år, og det er venneforeningen til omsorgshjemmet, der vælger at støtte op om, at halloween bliver en realitet.

- Det giver jo sammenhold. Det kan vi lige så tydeligt både se og høre her i dag. Og sidste år var vi grønt succesarrangement, men i år er helt forrygende. Det betyder utrolig meget for os, siger Vibeke Lemvig, som er formand for venneforeningen.

Tidligere på dagen var TV2 Nord også forbi Biersted, hvor der også er pyntet ganske stort op til halloween. Se billederne herunder:

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Fyrede 10 ud af 14 skraldemænd: Nu ansætter de nye

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Et stillingsopslag har vakt harme blandt fyrede skraldemænd og 3F. Selv mener renovationsfirma, det er normal procedure.

"Til dagrenovationskørsel ved Meldgaard Miljø A/S i Mariagerfjord Kommune søger vi afløsere."

Sådan begynder et nyt stillingsopslag fra Meldgaard Miljø A/S.

Men stillingsopslaget kommer ikke engang en måned efter, at firmaet fyrede 10 ud af 14 skraldemænd i Mariagerfjord Kommune, fordi renovationsafdelingen i Hadsund blev nedlagt, og skraldemænd fra Aalborg skulle køre ruterne i Mariagerfjord i stedet.

- Det er sjovt, man vælger at søge afløsere, når Meldgaards ledelse i sidste uge fortalte til TV2 Nord, at de har forsøgt at sætte det bedste hold, og det har de så gjort, siger Ole Dalgård, der er en af de 10 skraldemænd fra Mariagerfjord, der fik en fyreseddel i begyndelsen af oktober.

Uretfærdigt behandlet

Ifølge Ole Dalgård føler skraldemændene fra Mariagerfjord sig uretfærdigt behandlet.

- Burde vi ikke være det bedste hold? I mine øjne er vi da det bedste hold, fordi vi har erfaring med kommunen og er lokale, siger han.

Både ifølge Ole Dalgård og 3F Mariagerfjord, der har en del af de fyrede skraldemænd som medlemmer, har det ramt skraldemændene at se stillingsopslaget.

- Det er da ubehageligt, især fordi jeg er overbevist om, at vi har udført et godt stykke arbejde. Især i vinter, siger Ole Dalgård.

Skraldemændene føler, de er blevet uretfærdigt behandlet. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

3F: Aldrig set noget lignende

Hos 3F Mariagerfjord har stillingsopslaget også vakt bade undren og harme.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Aldrig, siger Susanne Rüsz Wyrtz, der er faglig sekretær hos 3F Mariagerfjord.

3F Mariagerfjord er allerede inde i sagen, fordi de fra begyndelsen, da fyringerne kom, kaldte dem uberettigede.

Ifølge Susanne Rüsz Wyrtz er der tale om uberettigede fyringer, fordi arbejdet i Mariagerfjord Kommune består, og at der altså ikke er tale om en virksomhed, som har rykket produktionen til udlandet.

Meldgaard og 3F har været til mæglingsmøde sammen, men efter mødet udtalte Susanne Rüsz Wyrtz, at de var "enige om at være uenige," og derfor er sagen nu sendt til Forbundshuset og Dansk Industri.

Dog formilder stillingsopslaget ikke sagen, mener Susanne Rüsz Wyrtz.

- Det er uartigt. Og det påvirker de tidligere medarbejdere rigtig meget. De er uforstående over for, at de har passet deres job, bliver opsagt, og så søger man nye folk til de ruter, de har haft, siger Susanne Rüsz Wyrtz.

Men Meldgaard har meldt ud, at de har sat det bedste hold for virksomheden, og at der ikke var plads til alle fra bade Aalborg og Mariagerfjord, og stillingsopslaget er afløsere, har I ikke forståelse for den ledelsesbeslutning?

- Man kan omstrukturere, som man vil, det er en del af ledelsesretten, men jeg fastholder, at jeg er uenig i, at der skulle fyres så mange hernede fra, og man ikke tilbyder dem arbejde i Aalborg, for jeg kan ikke se det bedste hold udelukkende skulle være dem fra Aalborg, siger Susanne Rüsz Wyrtz.

Det siger Meldgaard Miljø

Freddy Fogh Sørensen, der er afdelingschef ved Dagrenovation ved Meldgaard Miljø A/S har ikke haft lyst til at stille op til et interview med TV2 Nord.

Dog fortæller han i telefonen, at de ingen kommentarer har til den verserende sag mellem dem og 3F.

I forhold til stillingsopslaget vil Freddy Fogh Sørensen gerne pointerere, at der er tale om afløsere, der skal bruges ved sygdom og ferie. Og at alle er velkomne til at søge stillingen.

- Det er normal procedure, og det gør vi mange steder. Så det er der ikke noget unormalt i, men jeg forstår godt, at det kan undre folk, siger han.

Hvad mener du om, at de tidligere medarbejdere føler, de er blevet uretfærdigt behandlet?

-Det ønsker jeg ikke at kommentere på, siger Freddy Fogh Sørensen.

Ifølge Freddy Fogh Sørensen, er nedlukninigen af afdelingen i Hadsund begrundet med, at Meldgaard tabte udbuddet i Aalborg Kommune, og at faciliteterne deroppe ellers skulle stå tomme. Derudover fortæller han, at der ikke var plads til at beholde alle medarbejdere fra både Aalborg og Mariagerfjord, og at virksomheden derfor har gjort det, de har vurderet, har givet bedst mening.

-Vi har vurderet, at vi har sat det bedste hold, men jeg forstår godt, at folk stiller spørgsmålstegn ved det, men det er også erfarne skraldemænd, vi har i Aalborg, siger Freddy Fogh Sørensen.

Undren på sociale medier

Sagen har skabt røre i lokalområdet i Mariagerfjord - og på de sociale medier. Dagligt bliver Ole Dalgård kontaktet af borgere.

- De spørger, hvor langt vi er i sagen, og hvordan det står til, og at det for galt, at man bare kan fyre folk uden et sagligt grundlag.

Også Mariagerfjord Kommune er flere gange blevet nævnt på de sociale medier. Men fordi de ikke er part i sagen, må og kan de ikke have en holdning til sagen.

- Kommunen har lavet et kontraktligt udbud, og den har Meldgaard vundet, og det er Meldgaard, der har ansvaret for at tømme vores skraldespande. Hvordan de vil besætte deres positioner er ude af vores hænder, siger formand for Klima og Landdistrikter i Mariagerfjord Kommune, Jesper Skov Mikkelsen, der godt kan forstå, hvis folk tror, kommunen er involveret.

Mangler afklaring

Langt størstedelen af de fyrede skraldemænd er trukket i arbejdstøjet igen - et nyt sted.

Men selvom de rent arbejdsmæssigt er kommet videre, så fylder sagen stadige.

- Det er op til 3F at lade det gå "rettens gang", og så må vi finde ud af, hvad der er hoved og hale i det her. Personligt er vi kommet videre, men vi ønsker jo også en form for afslutning, siger Ole Dalgård.


Statsministeren vil have flere sosu'er - men hver tredje dropper uddannelsen

Foto: Lisbet Christensen

Det skal mere fokus på frafaldet på sosuuddannelserne. Sådan lød det, da statsminister Mette Frederiksen i dag besøgte Sosu Nord i Aalborg.

- Hej med jer, siger statsminister, Mette Frederiksen, mens hun træder ind gennem døren til et undervisningslokale på Sosu Nord.

En gruppe social- og sundhedsassistentelever står samlet rundt om en seng, hvor en dukke-patient.

De er i gang med at øve, hvordan de taler med en ængstelig patient, og nu er statsministeren kommet for at kigge på. Plejecentre og sygehuse har hårdt brugt for dem, der bliver uddannet her, men mange når aldrig så langt - for frafaldet er stort.

- Heldigvis oplever vi, at frafaldet er forbedret, men det er stadig for højt, siger Lene Kvist, der er direktør for Sosu Nord.

Hver tredje falder fra

En rapport fra Rambøll, der blev udgivet i marts viser, at efter 3 år - hvilket omtrent er længden på den typiske social- og sundhedsassistentuddannelse - er omkring hver tredje elev frafaldet for årgangene 2017-2019 på de danske sosu-skoler. Eleverne mærker frafaldet i dagligdagen.

- Vores søsterklasse og os er blevet slået sammen i den her skoleperiode, fordi der både har været frafald i deres klasse og i vores, fortæller Dorthe Bonvang, der læser til social-og sundhedsassistent på merit.

Kian Nedrud og Dorthe Bonvang er social- og sundhedsassistentelever. De ser hvordan deres medstuderende falder fra uddannelsen.

I følge eleverne falder nogen af deres medstuderende fra, fordi de har undervurderet på det faglige niveau på assistentuddannelsen.

- I forhold til det boglige aspekt kan man måske prøve at forlænge uddannelsen lidt, og måske give nogle flere timer til undervisningen, siger social- og sundhedsassistentelev Kian Nedrud.

En fremskrivning fra Dansk Erhverv viser, at der i 2040 vil være 61 procent flere ældre over 80 år i Nordjylland. Der skal altså uddannes langt flere sosu'er og derfor vil statsministeren også have fokus på frafaldet.

- Jeg tror, vi skal have en endnu bedre vekselvirkning mellem praktik og det, der sker på skolebænken. Der skal være god vejledning. Det er noget af det, der skal til, siger statsminister, Mette Frederiksen (S).

Tosprogede elever har det svært

30 procent af eleverne på Sosu Nord er tosprogede. Mange er kommet til Danmark i deres voksenliv og særligt her er frafaldet højt. Skolen har netop fået midler til at styrke danskundervisningen, og det kommer til at ske fra nytår. Det skal få frafaldet ned.

- De har et hverdagsdansk, men de har ikke dansk, der er tilstrækkeligt stærk til at kunne gennemføre en faglig uddannelse, fortæller Lene Kvist, direktør på Sosu Nord.

Sosu-eleverne fortæller statsministeren om deres uddannelse. Foto: Lisbet Christensen

Regeringen har flyttet ressourcer fra universiteterne til sosu-uddannelserne, og der er vedtaget et lønløft til de sosu-ansatte. Det håber eleverne også kan være med til at få flere til at gå sosuvejen.

- Jeg ser positivt på det. Jeg har gode forventninger til, at vi bliver flere og bedre til vores job, siger Kian Nedrud.