Nu sker det: Stena Oil overtager olieterminal med tre års forsinkelse

Stena Oil har overtaget driften af den nye brændstofterminal på havnen i Frederikshavn og er klar til at begynde driften af terminalen.

Den nye brændstofterminal er allerede mere end tre år forsinket og endte med at koste over 450 millioner kroner at bygge - mere end det dobbelte af, hvad byggeriet af anlægget var budgetteret til.

I sidste uge blev den sidste forhindring for Stena Oils overtagelser af terminalanlægget ryddet af vejen.

Man flyttede det 332 meter lange ophugningsskib Zafiro Producer nogle få meter i havnebassinet, og væk fra det kajområde, som Stena Oil råder over til brændstofterminalen.

I en pressemeddelelse fra Frederikshavn Havn og Stena Oil, oplyser man, at Stena Oil Terminalen A/S, som er datterselskab til Stena Oil, i sidste uge underskrev aftalen med Frederikshavn Havn, og det indebærer at Stena Oil har taget terminalen i besiddelse.

- Vi har et godt samarbejde med Frederikshavn Havn, og vi har haft en løbende dialog gennem hele processen. Vores fokus har hele tiden været at komme i gang med vores aktiviteter i Frederikshavn, og vi er glade for, at vi nu har nået målet, siger Jonas Persson, administrerende direktør for Stena Oil i en pressemeddelelse.

Det 332 meter lange skrotskib Zafiro Producer blokerer for, at Stena Oil vil overtage det nye olieterminalanlæg på havnen i Frederikshavn.

Vil indsætte nyt bunkerskib

I forbindelse med etableringen i Frederikshavn vil der i løbet af første kvartal i år blive indsat et nybygget bunkerskib, der vil håndtere forskellige typer brændstoffer, herunder biobrændstoffer og metanol.

En af kunderne, der vil blive betjent fra Frederikshavn, er Stena Line med deres færgeruter i Danmark og Kattegat.

- Vi flytter ind i en nybygget topmoderne terminal med en kapacitet på 75.000 kubikmeter, og den geografiske beliggenhed gør, at vi kommer tættere på vores kunder og kan tilbyde endnu mere effektiv levering med miljømæssige fordele samt løsninger for fremtidens brændstoffer, siger Jonas Persson i pressemeddelelsen.

Stena Oil er en del af Stena Metall-koncernen, der i regnskabsåret 2022/2023 havde en omsætning på 44 milliarder svenske kroner.

Stena Oil placerer ny terminal til maritimt brændsel på Frederikshavn Havn.
Stena Oil placerer ny terminal til maritimt brændsel på Frederikshavn Havn.
Foto: Port of Frederikshavn

Forsinkelsen har betydet tabt indtjening

Kapitalen i Stena Oil-terminalen er hårdt ramt af, at man først nu kan tage terminalen i brug. 

I sidste uge offentliggjorde selskabet deres regnskab for 2023, hvor det fremgik, at man endnu en gang havde underskud på 493.479 kroner, hvilket er en anelse mere end i 2022.

Underskuddene betyder, at selskabets egenkapital er væk, og den har været negativ i en årrække og er nu på minus 1,07 millioner kroner. Selskabets gæld er i 2023 vokset med 3,93 millioner kroner og er nu på 12,8 millioner kroner.

Moderselskabet har stillet garanti for Stena Terminalen A/S og har således garanteret for selskabets fortsatte drift, som nu endelig kan komme i gang med at tjene penge.

- Opstarten af Stena Oils forretning er en vigtig milepæl for Frederikshavn Havn, og det er med stor glæde, at vi endelig kan byde Stena Oil velkommen, siger Mikkel Seedorff Sørensen, administrerende direktør i Frederikshavn Havn.

Bunkerterminalen har en optimal placering på et areal ud til 14 meters vanddybde, som blev etableret i forbindelse med havneudvidelsen i Frederikshavn.


Krise på Frederikshavn Havn

birgit hansen

play Stort flertal for overtagelse af havn: - Den skal tjene penge igen

250424 Niels Dechow lich 15668

Ny prognose for havn afslører - Der vil mangle penge de næste 10 år

Frederikshavn Havn

play Kommune får nøglerne til havnen: Nu hænger borgerne på regningen

IMG_5870

play Handlede borgmester ulovligt i havnesag? Det skal tilsyn nu undersøge

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland