Frederikshavn Havn er som et skib med et stort hul i bunden, lyder meldingen fra den fungerende direktør, Poul Knudsgaard. Pengene fosser ud, og det kniber gevaldigt med indtjeningen. Foto: Henriette Maj Pedersen Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nytiltrådt direktør overtager gældsmareridt: - Et skib med et stort hul i bunden

Pengene fosser ud af havnen, og det kniber gevaldigt med indtjeningen – i stedet skal gigantiske lån forsøge at stoppe hullet.

Økonomien i en af landsdelens mest markante havne, Frederikshavn Havn, sejler.

Gennem de seneste måneder har havnen måttet søge Frederikshavn Kommune om lånegarantier på 241 millioner kroner.

Direktøren igennem flere år er fyret, bestyrelsen er skiftet ud – og for godt en måned siden satte den erfarne nordjyske erhvervsleder Poul Knudsgaard sig midlertidig i direktørstolen for havnen, hvis fremtid er uvis.

Jeg kan se, at man har investeret og gældsat sig på et niveau, hvor man ikke har omsætning til, at der kan dække det

Poul Knudsgaard, direktør, Frederikshavn Havn

Sammen med en ny bestyrelse skal Poul Knudsgaard forsøge at skabe klarhed over havnens økonomiske situation og finde en vej ud af krisen.

For første gang sætter den midlertidige direktør nu ord på havnens tilstand, og han lægger ikke skjul på, at det er en havn, der ikke er i en god forfatning, han nu står i spidsen for.

- Det er et skib med et stort hul i bunden, og det er vi nødt til at få gjort noget ved, siger Poul Knudsgaard i et eksklusivt interview med TV2 Nord.

Han tøver, da spørgsmålet lyder, hvad er det egentlig, der er gået galt for Frederikshavn Havn, der siden 2014 har haft vokseværk og satset med hele to store havneudvidelser.

- Jeg har svært ved at sige, hvad der har drevet værket. Nogle gange forstår jeg simpelthen ikke, hvad bevæggrundene har været til beslutninger, som der er truffet her, siger Poul Knudsgaard.

Store havneudvidelser de seneste år

Samtidig med at havnen ud ad til har vokset sig større for at blive mere attraktiv for det maritime Danmark, så er gælden samtidig vokset markant år for år.

I dag skylder den kommunale selvstyre havn svimlende 1,6 milliarder kroner.

- Jeg kan se, at man har investeret og gældsat sig på et niveau, hvor man ikke har omsætning til, at der kan dække det. Man skal ikke have ret meget matematisk sans for at regne ud at gæld på 1,6 milliarder kroner, og den omsætning vi har haft på 75 millioner kroner, ikke kan hænge sammen, hvis man skal betale tilbage, lyder det fra Poul Knudsgaard.

Der er skabt mange nye aktiviteter på havnen. 

Blandt andet er der bygget et nyt ophugningsværft til det amerikanske selskab M.A.R.S., og for kort tid siden er en stor bunkerterminal til Stena Oil sat i drift.

Både havnens daværende bestyrelse, ledelse og byrådet i Frederikshavn har været begejstrede over udviklingen.

Det kæmpe swap, man lavede for nogle år siden, blev jo solgt som en enorm succes, og det skjulte jo det faktum, at driften var negativ

Poul Knudsgaard, direktør, Frederikshavn Havn

Problemet er bare, at omsætningen er ikke fulgt med – men ingen gjorde noget.

Burde man fra bestyrelsen og byrådets side have set det i tide ?

- Det burde man måske nok, men jeg skal ikke kunne sige, hvad der har gjort, at man har besluttet, som man har. 

- Det er nemt for mig i bagklogskabens klare lys at komme med alle mulige smarte bemærkninger om, at det burde man. Jeg kan bare se, at der er et kæmpe arbejde i at gøre det rentabelt fremadrettet. Det er et langt sejt træk, siger Poul Knudsgaard.

Renteswap har skjult negativ drift

Det er under et år siden, at Frederikshavn Havn fremlagde deres seneste regnskab for deres ejere, Frederikshavn Kommune.

Her blev årets resultat betegnet som meget tilfredsstillende og rekordstort, men de sorte tal på bundlinjen blev kun reddet hjem takket være et renteswap, hvor man lagde nogle lån om.

Driften gav underskud, og det burde man have reageret på, mener Poul Knudsgaard.

- Det kæmpe swap, man lavede for nogle år siden, blev jo solgt som en enorm succes, og det skjulte jo det faktum, at driften var negativ. Det, synes jeg og den nuværende bestyrelse, var uheldigt. Det blev solgt for positivt. Det gjorde at fokus på at gøre noget ved det, som reelt set var galt, forsvandt, siger han.

Lån betaler driften

Alene takket være tre lånegarantier fra Frederikshavn Kommune på tocifrede millionbeløb har den kriseramte havn indtil videre kunnet betale sine terminer.

Det afslører en række interne dokumenter fra havnens ledelse, som TV2 Nord har fået aktindsigt i.

Her står det klart, at hvis kommunen ikke de seneste måneder havde holdt hånden under havnen med lånegarantier, så ville havnen ikke kunne betale sine regninger siden årsskiftet.

Den tidligere direktion i Frederikshavn Havn lagde da heller ikke skjul på, at der var behov for akut likviditet og lånegarantier.

I en mail 24. november skriver Frederikshavn Havns økonomichef til den daværende havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen og vicedriftsdirektør Kim Nielsen om det akutte behov for likviditet og lånegarantier fra Frederikshavn Kommune:

- Byggekreditten 2023 er ekstrem vigtig bliver gennemført i december og sat i værk af Nordea inden 31/12. Ellers får pressen og folk noget at snakke om 3. januar, når KommuneKredit må ringe til kommunen og bede om betaling.

På byrådsmødet 20. december fik havnen den afgørende lånegaranti, og man kunne 2. januar gennemføre betalingen til KommuneKredit på 13 millioner kroner.

Kritisk op til hver termin

Nu nærmer der sig igen en kritisk termin for Frederikshavn Havn.

Også denne gang er havnen afhængig af at låne til den udgift.

En udgift på 21 millioner kroner, som skal betales 31. marts.

Derfor skulle politikerne i Frederikshavn onsdag aften endnu engang tage stilling til om Frederikshavn Havn skulle have to lånegarantier for i alt 34,4 millioner kroner.

En af mulighederne er, at vi symbolsk aflevere nøglen til kommunen, så det bliver en kommunal havn fremadrettet

Poul Knudsgaard, direktør, Frederikshavn Havn

Et flertal i byrådet bestående af Socialdemokratiet, SF og Konservative og løsgængeren Peter Sørensen stemte for at give lånegarantierne, mens Venstre, Danmarksdemokraterne og løsgængeren Erik Kyed Trolle enten stemte imod eller undlod at stemme.

De to nye lånegarantier betyder, at Frederikshavn Havn kan leve op til sine forpligtigelser den kommende tid, men om det er sidste gang, man er tvunget til at bede kommunen om lånegaranti, vil Poul Knudsgaard ikke stille garanti for.

Afgørelse ligger hos kommunen

De kommende uger og måneder bliver afgørende for havnens fremtidige drift, og ifølge Poul Knudsgaard arbejder man fra havnens side på et notat til byrådet med forskellige fremtidsscenarier.

- Det er op til dem at træffe en beslutning om den strategiske retning fremadrettet, siger Poul Knudsgaard.

Et af de scenarier, der er i spil, og som med den aktuelle økonomiske situation formentlig rykker tættere på, er, at kommunen bliver tvunget til at overtage driften af havnen.

- Jeg vil ikke gå ind på detaljer, men der er forskellige veje frem, siger direktøren og tilføjer, at en af mulighederne er ”at vi symbolsk afleverer nøglen til kommunen, så det bliver en kommunal havn fremadrettet”.

Vil ramme kommunalt serviceniveau

Det vil betyde, at udgifter til Frederikshavn Havn skal finansieres af kommunekassen, og det vil medføre markant besparelser på serviceniveauet i kommunen.

Andre mulige scenarier, som havnebestyrelsen arbejder med er, at Frederikshavn Havn omdannes til et aktieselskab, eller man finder en eller flere investorer, som skyder kapital ind i havnen i form af delvist medejerskab.

Den tidligere havnebestyrelse foreslog, at man skulle sælge dele af havnen fra for at skaffe likviditet og et kapitalberedskab på 50 millioner kroner.

Et forslag der fra politisk side ikke fik opbakning og derfor aldrig blev en mulighed.

- Man kan jo altid sælge noget fra, men hvor klogt det vil være, kan man drøfte, og jeg synes, det vil være meget uklogt at sælge elementer fra uden at have en samlet plan. Det der med at sælge småbidder fra er lidt som at tisse i bukserne, det redder måske økonomien på kort sigt, men hvad så på den lange bane? siger han og fortsætter:

- Især hvis man sælger de lukrative dele fra. Det vil jo være torskedumt, fordi så sidder man tilbage med det, man har minus på, lyder det videre.

Til gengæld vil Poul Knudsgaard gerne være med til at skabe et kapitalberedskab på 50 millioner kroner, hvis det havde været et realistisk scenarie.

- Det er drøm, men der er vi slet ikke. Der skal en rentabel drift før, vi snakker om det. Det vil være dejligt, men der er godt nok langt derhen, siger Poul Knudsgaard.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.


Det er ikke en stor fisk, der er fanget. I alt er tangkvabben her 3,7 centimeter lang. De kan blive op til 20 centimeter lange. Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

Ny fiskeart fanget i Nordjylland: - Red den for alt i verden

På en tur onsdag aften fangede Søren Johansen en fiskeart, som ikke før er set i danske farvande.

- Det er jo fuldstændig vildt.

Sådan fortæller Søren Johansen, der har været artsfisker i de sidste fem år. Som artsfisker forsøger man at fange så mange forskellige arter som muligt.

- Jeg fiskede om natten ved molen i Løkken og kunne se, at der var nogle fisk ved den. Der var blandt andet nogle kvarper, men der var åbenbart også tangkvabbe på 3,7 centimeter. Det er første gang, den er blevet fanget i Danmark, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne se, at det ikke var en normal fisk. Jeg har fanget 92 arter - 77 i år - med fiskekrog, så jeg har set mange.

Kort efter fangsten af tangkvabben - og selvom det var sent på dagen - skrev han til Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Zoologisk Museum.

- Han sagde, 'red den for alt i verden,'. Han kørte fra København og hjem til mig i Nørre Snede, som er en tur på seks timer. Det siger også noget om, hvor specielt det er, siger Søren Johansen.

Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

En ny art om året

Tangkvabben har i Danmark ikke helt egnede steder at høre til. Den findes ofte ved Europas vestkyst og i sydvest Norge, hvor der er mange klippekyster.

Henrik Carl er også ganske begejstret for fangsten af den nye art i danske farvande.

- Det er rigtig fedt. I gennemsnit dukker der en ny fiskeart op i Danmark om året, og ofte er det undslupne havefisk, der kommer ud i naturen. Det her er en art, der hører til, og den er hele vejen rundt om os. Vi har ikke så mange klippekyster, og der er måske lidt for koldt til, at den vil være her ellers. Det er første gang, der er god dokumentation på, at den er fanget. Der har været rygtefangster, men jeg er overbevist om, at det meste ikke har været rigtigt, hvor folk har kludret i navnene, siger Henrik Carl.

Biologen og fiskeeksperten er også i gang med en bog om alle saltvandsfisk, der er registreret i Danmark. Det arbejde har stået på siden 2009 og udkommer efter planen ved nytår. Bogen udkommer som en del af projektet Fiskeatlas.

- Tangkvabben kan lige nå at komme med, og jeg skriver om det i næste uge, siger Henrik Carl, der fik fisken fragtet i god behold til København, hvor han fik taget billeder og fik den målt.

- Jeg er hele tiden i kontakt med artsfiskere, men også folk, der eksempelvis går tur på stranden med hunden. De er meget værdifulde i at opdage ting, som vi ellers ikke har mulighed for.

Når det er første gang den, at tangkvabben er fanget, er det også en danmarksrekord, som Søren Johansen får sig med fangsten. Han fangede en anden - måske uofficiel - danmarksrekord, da han fangede en stribefisk på 15,5 centimeter. Den hidtidige rekord er på 14,5 centimeter.

Stribefisken her er også en mulig danmarksrekord. Foto: Søren Johansen Foto: Søren Johansen