02:33

Rebild Kommunes borgmester fortæller om konstitueringen.

Foto: Bruno Stagsted

1 af 2

Leon Sebbelin fortsætter som borgmester i Rebild - Busk er forundret

Radikale Venstres borgmester i Rebild indtager også borgmesterkontoret i Rebild Kommune fremover.

Det lykkedes i løbet af natten for De Radikales Leon Sebbelin at kringle sig til en aftale. 

Den nuværende borgmester har konstitueret sig med S, K og O, og dermed kan Leon Sebbelin fortsætte som borgmester i Rebild Kommune. 1. viceborgmester bliver Morten Lem. 

I løbet af aftenen var der stort drama, da Allan Busk fra Den Sociale Fællesliste gik frem og fik 1776 personlige stemmer. Dermed øjnede han på et tidspunkt muligheden for at trække borgmesterkæden over hovedet. 

Men intern splid på hans egen liste er ifølge Tommy Degn fra Dansk Folkeparti årsag til, at Degn valgte at slutte sig til Sebbelin-fløjen til ABC - eller Socialdemokratiet, De Radikale og De Konservative. 

Busk: Det er at tage pis på vælgerne
Det var Allan Busk godt og grundt ærgerlig over. 

- Jeg er forundret, for Dansk Folkeparti løb fra en aftale og ville ikke være med til at lave en bred aftale. I fire år har vi lavet 13-12 afgørelser, og det kommer vi også til i den kommende periode. Det er ikke rimeligt overfor borgerne. Men sådan er politik, lød det bittert fra Allan Busk om den nye konstellation.

Han har ikke meget til overs for Sebbelins konstituering og spår den ikke mange chancer. 

- Det kan jo ikke lade sig gøre, det de har gang i. Det er jo næsten at tage pis på vælgerne, sagde han. 

Se interview med Allan Busk herunder, efter DFs Tommy Degn havde indledt forhandlinger med Rebild nye borgmester, Leon Sebbelin. 

04:33

Allan Busk om konstitueringen, efter DFs Tommy Degn sluttede sig til A, B og C. 

Luk video