Valgtræf i Vesthimmerland: Tæt kamp om borgmesterposten

I Vesthimmerlands Kommune kan kampen om borgmesterposten blive utroligt tæt, når tre kandidater tørner sammen til kommunalvalget.

I Vesthimmerland trækker det op til en regulær valggyser, når tre borgmesterkandidater skal slås om borgmesterposten til kommunalvalget senere i november.

I det ene ringhjørne står den siddende borgmester, Knud Kristensen (K), der håber på at kunne beholde posten, når valget er overstået.

- Jeg synes, at det er lykkedes med at skabe fremgang i økonomien i kommunen, mens jeg har siddet på posten. De Konservative har peget på mig som spidskandidat igen, og derfor går jeg efter fire år mere, siger Knud Kristensen.

Overfor ham står Socialdemokratiets Palle Jensen og Venstre-manden Per Bach Lauersen.

- Jeg vil gerne være borgmester, fordi jeg tror, jeg kan gøre en forskel. Jeg tror, at jeg kan samle byrådet, hvilket har været en udfordring indtil nu, siger Per Bach Lauersen.

Onsdag aften var der valgtræf i Vesthimmerland, og du kan se mere om de tre borgmesterkandidater i indslaget øverst i artiklen.


Seneste nyt

fra Nordjylland