Drab i Hadsund: Inger Støjberg mødte sigtet før partering

Integrationsminister Inger Støjberg  har afgivet vidneforklaring i sagen om den dræbte kvinde i Hadsund, der blev fundet delvist parteret i en baggård natten til søndag den 18. november.

Det oplyser hun på sin Facebook-side. 

Vidneforklaringen sker i forlængelse af, at hun havde en samtale med den drabssigtede mand tidligere på aftenen på Den Grå Kok Vinkælderen i Hadsund. Politiet har allerede klarlagt, at den sigtede og den dræbte kvinde mødte hinanden på værtshuset Jagtstuen klokken 00.16 natten til søndag den 11. november.

Og det er blot få timer efter, han faldt i snak med ministeren. 

Minsteren skriver: 

Inger Støjberg på Facebook: 

Kære alle,

 

jeg håber, at I alle vil behandle dette opslag med alvor og respekt.

 

Som det har været beskrevet i medierne, så skete der natten til søndag 11. november en forfærdelig forbrydelse i Hadsund, hvor en 40-årig kvinde blev dræbt.

 

Politiet har sigtet en 28-årig mand i sagen, som nu også er blevet varetægtsfængslet.

Ud fra det signalement, der blev givet efter grundlovsforhøret af ham i søndags, har jeg kontaktet politiet, og jeg har efterfølgende afgivet min vidneforklaring i dag.

 

Årsagen er, at den sigtede og varetægtsfængslede 28-årige mand hen på aftenen lørdag den 10. november tog kontakt og indledte en samtale med mig. Det skete efter en koncert, mens jeg sad og hyggede mig sammen med en flok naboer og veninder på Den Grå Kok Vinkælderen i Hadsund. Kort derefter inden midnat tog både jeg og mine veninder hjem.

 

Jeg ønsker selvsagt at bidrage med alt, hvad jeg kan, for at hjælpe politiet til hurtigt at opklare den forfærdelige forbrydelse. Det er en meget alvorlig sag, og mine tanker er først og fremmest hos kvinden og hendes efterladte.

 

Jeg ønsker derfor ikke at sige mere om sagen i offentligheden, og det håber jeg, at alle vil respektere.

Det står endnu ikke klart, om den sigtede havde udset sig Støjberg som et offer, eller hvad den anholdte og varetægtsfængslede 28-årige mand fra lokalområdet havde af motiv. 

- VI har afhørt en række vidner i sagen, både mænd og kvinder, for at klarlægge hvad den sigtede har foretaget sig - heriblandt Inger Støjberg. Den sigtede har indtil nu ikke ønsket at udtale sig om sagen, så vi efterforsker stadig, hvad hans motiv kan være, siger Frank Olsen, vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi og leder af efterforskningen. 

Inger Støjbergs opslag på Facebook: 


Kvindedrab i Hadsund

111118 Politi efterforsker et muligt drab i Hadsund begået natten til søndag.

Sidste vidne afhørt i drabssag: - Da jeg kommer til dørkarmen kan jeg se en masse blod

default_thumb

play Kvindedrab i Hadsund: Bad ekskæreste og ven om hjælp til at partere den dræbte

111118 Politi efterforsker et muligt drab i Hadsund begået natten til søndag.

Kvindedrab i Hadsund: Mand tiltalt for at dræbe og partere kvinde – nu begynder retssagen

111118 Politi efterforsker et muligt drab i Hadsund begået natten til søndag.

Efterforskningsleder: Vi har godt styr på, hvad der skete op til drabet

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland