Mekanikerlærlinge hjælper i Tanzania
For tredje gang har Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelse sendt et hold maskinmekanikerlærlinge til Tanzania for at oplære deres afrikanske kollegaer. Det glæder ministeren for udviklingssamarbejde.
For tredje gang har Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelse sendt et hold lærlinge fra maskinmekaniker-uddannelsen til Tanzania for at oplære deres afrikanske kollegaer.
Mathias Sejersbøl Madsen og en gruppe andre lærlinge på maskinmekaniker-uddannelsen i Aars får, hvis de bliver blandt de udvalgte, mulighed for om et års tid at opleve afrikansk kultur på tætteste hold, samtidig med de uddanner sig.
Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser i Aars, HEG, har nemlig de seneste år sendt en lille flok mekanikerlærlinge i praktik i Tanzania. I øjeblikket er der seks himmerlandske lærlinge i Afrika.
Man kan sige, det er dråber i havet. Det er korrekt, men selv dråber skaber ringe i vandet, og det er det, vi vil med det her projekt.
Flemming Møller Mortensen, minister for udviklingssamarbejde (S)
Samarbejde i Tanzania
HEG har et samarbejde med virksomheder i Tanzania, hvor danske drenge og piger tager ned og arbejder. Her oplever de unge danske lærlinge den afrikanske kultur, og samtidig er de med til at opkvalificere deres afrikanske kollegaer.
Det dansk-tanzanianske partnerskab fik i dag ministeren for nordisk og udviklingssamarbejde, Flemming Møller Mortensen, til at besøge skolen. Ifølge ham kan udbredelsen af faglighed af høj kvalitet, som de unge tillærer sig på skolen i Aars, være med til at hjælpe nogle af verdens fattigste områder.
Værdifuldt bidrag
Selv om seks mekanikerlærlinge ikke er mange i det stor perspektiv, er det alligevel et værdifuldt til Afrikas udvikling, lyder det fra ministeren.
- Man kan sige, det er dråber i havet. Det er korrekt, men selv dråber skaber ringe i vandet, og det er det, vi vil med det her projekt, siger Flemming Møller Mortensen.
Se historien om de himmerlandske lærlinge fortalt som tv-indslag i toppen af denne artikel.