Hollandsk lystsejler på grund ved Læsø

Lørdag eftermiddag gik en hollandsk lystsejler på grund i sin båd nord for Læsø, men det lykkedes at komme fri uden hjælp.

En hollandsk lystsejler gik lørdag eftermiddag på grund i havet nord for Læsø.

En redningsbåd fra redningsstationen i Østerby samt forsvarets skib Nymfen, der sejler ud fra Frederikshavn kom begge lystsejleren til undsætning, men det lykkedes faktisk for den hollandske skipper at komme fri uden hjælp.

- De blev skubbet fri af sø, der kom mod skibet. Det tager ikke vand ind og det sejler for egen kraft, fortæller den vagthavende ved Forsvarets Operationscenter.

- Nu bliver de fulgt i havn af en af vores både og så skal man se på, om der er sket skader på båden, fortsætter den vagthavende, der ikke ved hvad grundstødningen skyldes.


Seneste nyt

fra Nordjylland