Det lyser ud af eleverne, at de er stolte over den 'sølv-medalje', som de netop har fået. Trivslen på Dronninglund Gymnasium og Hasseris gymnasium er i top tre i en ny måling.

- Det er virkeligt fedt at tænke på, at det ikke kun er mig, der har en god oplevelse her. Det er en generel ting for alle elever, siger Aksel Reintoft Høg, der går i 3.M på Hasseris Gymnasium.

Se indslaget her:

Analysebureauet Aspekt RD har analyseret Børne- og Undervisningsministeriets nyeste trivselsmåling på gymnasierne. Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort fra ministeriet, men analysebureauets konklusion er, at gymnasierne i Dronninglund og Hasseris ligger på en delt andenplads i trivsel.

- Jeg kan huske, hvordan jeg blev taget rigtig godt imod, da jeg startede. Jeg fik et godt indtryk fra starten af, og det har fulgt mig lige siden, forklarer Victoria Frilev, der går i 2. U på Hasseris Gymnasium.

Den særlige HG-ånd

Hasseris Gymnasium bliver i daglig tale kaldt for 'HG'. Både elever og rektor taler om en særlig 'HG-ånd'.

- Vi gør meget ud af, hvordan vi tager imod eleverne. De skal ind i den her 'HG-ånd'. De skal forstå, at de er velkomne. Der skal ikke gå et år, før man er en del af et gymnasie. Vi gør meget ud af, hvordan vi taler til hinanden, god kommunikation og en fællesskabsfølelse, siger rektor på Hasseris Gymnasium Ole Droob.

Andre undersøgelser har vist, at mange unge  lider under et indre pres. Det findes også på Hasseris.

- Det vil nok altid være presset for os at gå i gymnasiet. Men jeg oplever, at der bliver gjort meget fra skolens side for, at det pres bliver lettet. Der bliver taget hånd om det, siger Johan Aarø Larsen, der går i 1. y.

Samme resultat sidste år

Dronninglund og Hassris gymnasier endte også på en delt andenplads i trivsel i 2025. Dengang forklarede elever fra Dronninglund, hvordan såkaldte 'undervisningsfri timer' var en stor succes.

I trivselsmålingen er Hasseris Gymnasium og Dronninglund Gymnasium kun overgået af den ellers tidligere skandaleramte kostskole i Herlufsholm. Ifølge Tue Freltoft, der er direktør i analysebureauet ASPEKT R&D, klarer Dronninglund Gymnasium sig bedre end Hasseris Gymnasium, når det kommer til læringsmiljøer. Men Hasseris Gymnasium klarer sig bedre end Dronninglund, når det gælder mobning. Samlet konkluderer Tue Fredtoft, at de to gymnasier ligger lige på trivsel.

- Handler god trivsel også om at have nogle ressourcestærke forældre?

- Vi har en god forældergruppe herude, men i Aalborg-området er vi ikke dem, der ligger øverst socio-økonomisk. Alligevel har vi markant den højeste trivsel. Der kan være noget i at have en god forældergruppe, men det er ikke alene det, der betyder noget, siger Ole Droob.

Når man beder Hasseris-eleverne om at give et bud på, hvorfor de ligger sådan i målingen, når de frem til, at de har gode rammer med indflydelse på undervisningen. De taler sammen på tværs af årgangene, uden der er et hierarki.

- Det er helt uacceptabelt.

Så klar var meldingen fra SF's børneordfører Theresa Berg, om de lange ventetider på hurtig hjælp til børn i mistrivsel i Aalborg Kommune.

Børn og unge i kommunen må nemlig vente 3,5 måned på en screeningssamtale, selvom den politiske ambition for tilbuddet om hurtig hjælp lyder på maks 30 dage.

Og det er ikke godt nok, anerkender rådmand for Børn og Unge, Morten Thiessen (C).

Derfor har man også afsat ressourcer til at ansætte flere medarbejdere til det såkaldte 'lettilgængelige behandlingstilbud', forklarer rådmanden.

Med de nye ansættelser er det ambitionen, at ventetiden snart vil blive væsentligt kortere.

- Jeg tror ikke, vi står i den samme situation om to måneder. Nu må vi se, om jeg får ret, siger Morten Thiessen.

Ventetid gør ondt værre

TV2 Nord har de seneste dage kunnet fortælle om generelt lange ventetider for børn i mistrivsel og deres pressede familier.

En af dem, der har oplevet, hvordan mistrivsel kan udvikle sig fra skidt til værre, er Maja Ahler. Begge hendes sønner har ADHD, og de har begge oplevet mistrivsel i skolen.

Mistrivsel som der, ifølge Maja Ahler, ikke blev grebet ind overfor i tide.

Det betyder, at hendes yngste søn på syv år ikke har været i skole siden december 2024, og Maja Ahler har derfor været hjemme med ham på fuld tid lige siden.

En situation der i den grad presser familien.

Som mor ville Maja Ahler ønske, at hendes dreng var blevet set, og at der var blevet grebet inden, inden det blev så svært, hun ikke kunne aflevere ham om morgenen.

Og netop dét er hele intentionen med 'det lettilgængelige behandlingstilbud' - at gribe børn inden, at mistrivsel udvikles.

Derfor er det, ifølge rådmand Morten Thiessen, heller ikke acceptabelt, at ventetiderne i Aalborg er, som de er.

- Ideen med tilbuddet er netop, at det skal fikse problemerne hurtigt. Så derfor kan man sige, at det 'kind of defeats the purpose', at der er så lang ventetid. Men som sagt forventer vi ikke, at det er noget, der bliver ved, siger han.

Lover ikke noget

Det 'lettilgængelige behandlingstilbud' er resultatet af en landspolitisk aftale, som alle kommuner skulle effektuere senest ved indgangen til 2026.

I Aalborg begyndte man allerede for god tid siden.

Tilbuddet skulle jo så være fuldt ud implementeret ved indgangen til 2026. Og ifølge Therese Berg, så har I jo haft tid nok i kommunerne til at etablere det. Så hvordan kan det være, at ventetiden er, som den er?

- De folk, der kan det her, hænger ikke på træerne, og det kræver de rette kompetencer, hvis vi skal rykke noget. Samtidig kan vi se, at der er en stor interesse for tilbuddet, og det har skabt en pukkel, forklarer rådmanden.

Har du nogenlunde en vurdering af, hvor lang tid der går, før I kan sige, at I er i mål?

- Nej, jeg tror lige, at vi skal have ansat folkene, før vi kan love, at vi kan løse problemerne.

Champagnen poppede torsdag på Aalborg Rådhus for at fejre, at en Grammy er nået til Nordjylland.

Men Grammy'en og hovedpersonen var ikke at finde.

For amerikanske Remy Le Boeuf, som er chefdirigent for Nordkraft Big Band, var hjemme i Denver i USA og deltog altså ikke i den nordjyske hyldest.

- Men han sender en masse hilsner, understregede Peter Lund Paulsen, som er manager for Nordkraft Big Band.

Nordjysk band spiller stor rolle

Forrige weekend blev Remy Le Boeuf hædret med den prestigefyldte Grammy for værket 'First Snow', som er komponeret til og indspillet af Nordkraft Big Band.

Flere fra det nordjyske big band var da også til stede ved fejringen torsdag - med god grund:

- Remy kunne have valgt et hvilket som helst orkester til at indspille det her musik, men han har valgt at gøre det i samarbejde med Nordkraft Big Band, og derfor er det også big bandets indspilninger, der ligger til grund for udvælgelsen af den her Grammy. Så jeg synes, vi er en stor del af det her også, lød det fra Peter Lund Paulsen.

Se, hvordan fejringen gik til, herunder:

Eksklusivt selskab

Det er kun sket syv gange tidligere, at der er blevet vundet en Grammy med et dansk islæt.

Blandt andet modtog Bent Fabricius-Bjerre hæderen for 'Alley Cat' tilbage i 1962.

- Det siger jo i hvert fald, at det høje kunstneriske niveau også findes i provinsen, sagde Nordkraft Big Bands manager.

Storros til big bandet havde den fremmødte rådmand for Klima, Kultur og Sundhed i Aalborg Kommune, Jan Nymark Rose Thaysen (V), også med sig på rådhuset:

- Det er jo en blåstempling af den kvalitet, de faktisk leverer, for det er der også nogle onde tunger på Christiansborg, der nogle gange har forsøgt at underminere.

Giver en Grammy plads i finansloven?

Tilbage i 2024 fik Nordkraft Big Band frataget deres faste tilskud i finansloven og var truet på deres eksistens.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har kæmpet rigtig, rigtig hårdt for den skæve fordeling, der er af kulturmidler i Danmark, sagde Peter Lund Paulsen torsdag om den historik.

Nu får de i stedet engangsbevillinger fra år til år, men kulturrådmanden er overbevist om, at en Grammy er noget, der imponerer folketingspolitikerne.  

- Der må kunne skaffes et flertal på Christiansborg for, at nu laver vi en længerevarende bevilling, så Nordkraft Big Band ved, hvad for et fundament de har at stå på i årene fremover, lød det fra Jan Nymark Rose Thaysen.

Sidste år satte Aalborg Kommune en ambitiøs målsætning for, hvor meget af stoffet nitrat der må være i grundvandet, fordi mængderne i kommunens vand er blandt de højeste i landet, og fordi 74 ud af de 130 estimerede årlige tarmkræftstilfælde, hvor nitrat er den direkte årsag, er i selvsamme kommune.

Målet i Aalborg Kommune er, at man får mængden af nitrat ned på 15 milligram per liter.

Nu kommer en ekspertgruppe nedsat af miljøministeren med et forslag om, at man i hele EU nedsætter grænseværdien for nitrat fra 50 milligram per liter til seks milligram per liter.

- Vi synes egentligt, vi står et godt sted. Vi valgte netop at rense ned til 15, så vi var klar, hvis der kom en anden grænseværdi. Så vi er glade for, at der snart kommer en udmelding fra staten, siger Pernille Stampe Jakobsen, der er chefkonsulent hos Aalborg Forsyning.

Lange udsigter

Med 74 kræfttilfælde i kommunen om året kunne nogle borgere måske godt tænke sig en hurtig løsning, men det er ikke ligefrem tilfældet.

Det er deciderede rensningsanlæg, der skal bygges, for at rense vandet.

- Vores plan hidtil har været, at vi har et anlæg i 2032, fortæller chefkonsulenten.

Håbet er dog at med de nye statslige anbefalinger, og en minister, Magnus Heunicke (S), der har øje på problemet, at det kan gå hurtigere.

På trods af 74 kræfttilfælde om året i Aalborg Kommune maner Pernille Stampe Jakobsen til borgerne til ro.

- Vores forbrugere kan være helt trygge ved at drikke vores hanevand.

Øget udgift til forbrugeren

At rense drikkevand er ikke gratis. Langt fra faktisk.

TV2 Nord kunne sidste år, da man tog initiativ i Aalborg Kommune til at rense drikkevandet, fortælle, at der kom en millionregning til kommunens borgere.

Hele 645 millioner kroner faktisk, og det var, da man ville rense vandet ned til 15 milligram per liter.

Pernille Stampe Jakobsen regner dog med at jo lavere en grænseværdi, jo højere en regning.

- Det bliver formodentligt en øget udgift, erkender hun.

Indtil de nye statslige anbefalinger træder i kraft, hvis de da gør det, kan borgerne i Aalborg Kommune se frem til en ekstraregning på 1000 kroner per husstand om året for at få renset vandet.

- Det er en udgift, der kommer til at strække sig over mange år, indrømmer chefkonsulenten, da hun skal estimere, i hvor lang en periode ekstra-regningen er på.

Landbruget og dårlige jordforhold

Aalborg Kommune har svære betingelser, når det kommer til at undgå store mængder nitrat i grundvandet.

- Det er en to-faktor, lyder det fra Pernille Stampe Jakobsen.

Den ene årsag er reguleringerne for, hvad landmændene må udlede af gødning, da det er i gødningen, de store nitratmængder stammer fra.

Den anden årsag er jordforholdene i Aalborg Kommune.

Jorden er nemlig elendig til at holde på nitraten.

- Der sker simpelthen ikke nogen omsætning af nitraten i vores undergrund, så det nitrat, der kommer fra landbruget, bliver ikke omsat. Så hvis ikke det kommer væk med afgrøderne, kommer det ned i grundvandet, forklarer Pernille Stampe Jakobsen.

Tre mænd blev torsdag varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør ved retten i Holstebro.

De tre mænd er sigtet for i forening at have udøvet grov vold mod en fjerde part fredag eftermiddag. Derudover er de sigtet for at have fremsat trusler om vold, hvis den forurettede meldte voldsepisoden til politiet.

De tre mænd tildelte slag på kroppen og ansigt, ligesom de brugte en spade til at udøve vold på den forurettede. Derudover fremgik det af sigtelsen, at de hoppede på den forurettede, og at de fyldte hans mund med sne, der gjorde det svært for ham at trække vejret.

Lokalpolitiet i Thisted forklarede torsdag morgen, at den forurettede var tydeligt medtaget som følge af episoden, men at han ikke var i livsfare.

I retten kom det frem, at gerningsmænd og forurettede kendte hinanden.

De tre sigtede blev anholdt onsdag klokken 11.20, hvorfor retten havde travlt med at få alle de sigtede på plads til tiden. 11.13 torsdag gik retsmødet i gang, og så var reglerne for fremstilling indenfor 24 timer overholdt.

Erkendte delvist

De sigtede er en 36-årig mand fra lokalområdet, en 38-årig mand fra Odense og en 25-årig mand fra lokalområdet.

Den 36-årige mand erkendte at have tildelt slag med en kost og ikke en spade i retten. Han nægtede sig skyldig i sigtelsen om trusler om vold.

Den 38-årige mand erkendte sig skyldig i vold, men ikke grov vold. Han erkendte at have tildelt slag med knytnæve, men ikke at det skulle være foregået i forening.

Den 25-årige nægtede sig skyldig i begge forhold.

Anklagemyndigheden begærede lukkede døre af hensyn til offeret, og at der ifølge anklager Mette Therkelsen stadig manglede at blive afhørt potentielt centrale vidner. Dertil at der muligvis skulle være en mobiloptagelse, der kan sige mere om hændelsesforløbet.

Forsvarsadvokat Ib Laursen protesterede mod dørlukningen. Blandt andet med argument om, at politiet allerede har delt oplysninger om sagen til TV MIDTVEST tidligere på dagen. TV MIDTVEST stemte i.

Dommeren anerkendte synspunkterne, men begærede alligevel dørene lukkede af hensyn til efterforskningen.

 Ved grundlovsforhøret blev alle tre sigtede varetægtsfængslet i fire uger.

- Jeg er tilfreds med, at retten fulgte min begæring, så politiet nu får gode forudsætninger for den videre efterforskning, siger anklager Mette Therkelsen.